KlubnytDanske golfbaner reducerer pesticidforbruget markant

Danske golfbaner reducerer pesticidforbruget markant

Golfsporten tager store skridt på vejen mod en udfasning af pesticider.

– Golfbanerne bruger i dag langt færre pesticider, og de udgør en langt lavere belastning. Det er resultatet efter, at der for 10 år siden blev indført restriktioner for brug af pesticider på golfbaner, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

I den uddyber styrelsen, at forbruget af pesticider er faldet med 27 procent siden 2020. Belastningen som følge af brugen af pesticider er faldet med hele 60 procent i den periode.

– Det er en rigtig positiv udvikling som viser, at golfsporten tager sit grønne ansvar alvorligt, siger Torben Kastrup Petersen, der er banechef i Dansk Golf Union.

Han giver de danske greenkeepere en stor del af æren, da det er dem, der skal håndtere skadevoldere og græssygdomme på banerne uden at kunne bruge de kemiske midler, man før har brugt.

Der kommer formodentlig yderligere stramninger for pesticidreglerne fra EU i de kommende år, så udviklingen ventes at fortsætte.

– Det er derfor vigtigt at få fortalt, at golfspillere fremover skal vænne sig til golfbaner med et mere naturligt udtryk, hvor der eksempelvis vil optræde flere områder med ukrudt og flere skader fra svampe- eller insektangreb på græsset, siger Torben Kastrup Petersen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk