Ferie for Alle / Dansk GolfshowDansk Golfshow med ny indretning på Ferie for Alle

Dansk Golfshow med ny indretning på Ferie for Alle

Der venter de besøgende en både anderledes og genkendelig oplevelse, når Dansk Golfshow blænder op for alt golfrelateret i en hel hal dedikeret til sporten på Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle, der finder sted i MCH Messecenter Herning 23.-25. februar.

Der venter de besøgende en både anderledes og genkendelig oplevelse, når Dansk Golfshow blænder op for alt golfrelateret i en hel hal dedikeret til sporten på Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle, der finder sted i MCH Messecenter Herning 23.-25. februar.

Dansk Golfshow har jongleret med indretningen, og udstyrsfabrikanternes driving range ligger nu centralt i hallen i stedet for i yderkanten. Antallet af udstillere er imidlertid intakt, og de besøgende har dermed fortsat alle muligheder for at få stillet golflysten, hvad end det gælder rejser, udstyr, golfmedier eller konkurrencer, og hvad golfhjertet ellers drømmer om. I alt byder Dansk Golfshow i år på flere end 90 udstillere fordelt på knap 50 stande.

Danmarks største demodag

Som altid ved Dansk Golfshow får de besøgende chancen for at prøve alt det nyeste udstyr. Fabrikanterne stiller op med deres udstyrseksperter, så er man ude efter en ny driver, et nyt sæt jern eller wedges, så er der rig mulighed for at blive inspireret på messen til det, der bliver kaldt “Danmarks største demodag”.

I år tager PING deres nyeste fittingprogram, ‘Co-Pilot’, med til Herning. Programmet hjælper fitterne, så de efter nogle få slag på Trackman hurtigt og præcist kan finde den bedste kombination af skaft, køllehoved og vægt til den enkelte. Udover PING kan Wilson, Mizuno, Callaway og Cobra mødes på messen.

Mizuno har ligesom sidste år deres imponerende tour truck med på messen, og her er der mulighed for at få et spændende indblik i, hvordan de professionelle clubfittere arbejder på DP World Tour.

Fokus på de ungdommen

Det er ingen hemmelighed, at der bliver færre og færre juniorer i de danske golfklubber. Det faktum forsøger Golfkompagniet at gøre noget ved, når de åbner en del af deres stand for netop de unge spillere op til 15 år.

Der bliver for de mindste mulighed for at prøve SnagGolf, der er golf med overdimensionerede køller og bolde, og de større børn kan låne almindelige golfkøller.

– De unge mennesker oplever, at golf er for svært, når udstyret er for tungt eller på anden vis ikke passer til dem. Med SnagGolf og vores andre juniorkøller kan de prøve udstyr, der rent faktisk passer til dem, og det giver dem mere lyst til at prøve golf igen, siger ejer af Golfkompagniet Jesper Pihl.

Herning Golf Klub stiller undervisere til rådighed, så hvad end man er helt ny i golf eller har prøvet det før, så er der udsigt til en god oplevelse.

På PGA of Denmarks stand på messen vil der også hver eftermiddag være aktiviteter inden for børnegolf.

Mød Danish Golf Championship

Den danske DP World Tour-turnering har skiftet navn til Danish Golf Championship, og i år skal den spilles på Lübker Golf Resort. På messestanden kan man få information om arrangementet og høre om, hvad man som tilskuer kan forvente af turneringen i 2024. Samtidig kan de besøgende gøre en god handel på partoutbilletten til turneringen.

– Vores early bird-tilbud på partoutbilletterne lukker egentlig 14. februar, men gæsterne på Dansk Golfshow får en kode, der giver dem adgang til samme rabat, siger Michael Lermark, der er pressechef for Danish Golf Championship.

Bliv klædt på til sæsonen

Området med golfshops er traditionelt et populært sted for gæsterne på messen, og det bliver det utvivlsomt også i år, hvor forskellige golfbutikker fra hele landet slår dørene op til gode tilbud på tøj, sko og golfbags, vogne og udstyr.

Rejsebureauer og udenlandske udstillere

På Dansk Golfshow er der også rig mulighed for at kombinere passion for golfspillet med lysten til at rejse og opleve nye destinationer.

De besøgende kan således møde en række af de største golfrejsebureauer i Danmark: Bravo Golf, Caddie Golfrejser, Green2green, RSB Golf, Sport2event, Verti Golf samt NordicGolfers.com.

Hos rejsebureauerne og på messen generelt kan man desuden møde en lang række udenlandske repræsentanter fra hoteller, golfbaner og -resorts. Spanien og Portugal er også repræsenteret på messen via officielle turistbureauer.

Messetid er konkurrencetid

De besøgende kan naturligvis også få lov til at teste deres egne golfevner på messen. Flere udstillere har taget konkurrencer med, hvor der bliver stillet fine præmier på højkant til de dygtige og heldige.

Man kan eksempelvis prøve kræfter med den lille ø-green, man kan se, om man kan vinde over de andre messedeltagere i en af Trackmansimulatorerne, og på flere af udstillernes stande vil der være et væld af konkurrencer.

Ferie for Alle, herunder Dansk Golfshow, finder sted i MCH Messecenter Herning 23.-25. februar 2024. Læs mere på www.ferieforalle.dk

Ø-green Challenge under Dansk Golfshow – Foto: MCH / Lars Møller

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

Så meget tjente spillerne i DP World Tour Championship

Der blev spillet om 10 mio. $ i sæsonfinalen DP World Tour Championship, hvilket i dagskurs svarer til mere end 70 mio. danske kroner. Rory...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk