Han var dømt ude, men nærmest ud af det blå og det der så ud til at være midt i en spillemæssig krise vandt Viktor Hovland sin 7. PGA Tour sejr i Valspar Championship. Fem danskere i feltet et ny PGA Tour rekord, men kun to klarede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Rasmus Neergaard-Petersen var nr. 9 efter første runde i -2, men efter to runder i +1 var han nr. 40 i par inden finalerunden. Han afsluttede med en runde i -3, og rykkede 18 pladser frem til en 22. plads i -3.
Thorbjørn Olesen gik første runde i par og anden runde i +2, men klarede lige akkurat cuttet. Dels efter han selv holede et chip på næstsidste hul og dels efter Neal Shipley i sidste gruppe med start på 10. hul lavede bogey på sidste hul. Med en par havde Thorbjørn og alle andre i +2 have misset cuttet. Thorbjørn gik 3. runde i -1, og var nr. 49 i +1, inden han gik -2 i finalerunden, og blev nr. 36 i -1.
Cuttet efter anden runde blev som nævnt +2 så Nicolai Højgaard i +4, Niklas Nørgaard i +8 og Rasmus Højgaard i +12 måtte holde turneringsfri i weekenden.
Viktor Hovland vandt
Inden finalerunden delte Nico Echavarria, Jacob Bridgeman og Viktor Hovland føringen i -7 foran Ricky Castillo, mens Justin Thomas og Shane Lowry og var blandt spillerne på en delt 5. plads i -5.
Justin Thomas tog føringen, da han var -7 på runden og -12 for turneringen efter 14 huller. Men så lavede han bogeys på 16. og 18. hul og lukkede Viktor Hovland ind i kampen. Hovland var kun -3 efter 14 huller og -10 for turneringen, men så lavede han birdies på 16. og 17. og en bogey på 18. for en runde i -4.
Viktor Hovland vandt i -11 foran Justin Thomas i -10, mens Jacob Bridgeman blev nr. 3 i -9.
Bud Cauley, Billy Horschel og Ryo Hisatsune delte 4. pladsen i -8.
Shane Lowry blev delt nr. 8 i -6, Xander Schauffele nr. 12 i -5, Tommy Fleetwood nr. 16 i -4 mens Sepp Straka og Jordan Spieth delte 28. pladsen i -2.
Hovland er (måske) på vej tilbage
Viktor Hovland har været i en længere spillemæssig krise, og hans hidtil bedste i år var en 22. plads i AT&T Pebble Beach Pro-Am. I sidste uge gik han en 80’er i første runde af Players Championship og en 68’er i anden.
Hovland har skiftet træner flere gange, og er nu tilbage hos Grant Waite, som han også arbejde sammen med i en periode sidste år. Men efter tre missede cuts i træk var Hovland pludselig med fremme i denne uge; til sin egen overraskelse for som han bl.a. sagde efter anden runde:
– Jeg har ikke kontrol over hvad jeg laver, sagde Hovland.
– Jeg føler, at jeg får det maksimale ud af mit spil lige nu. Ikke for at tale dårligt om mig selv, men skal man levere på dette niveau. så skal man ramme bolden bedre, og det skal være mere forudsigeligt, sagde Hovland.
Det blev bedre i weekenden, hvor han talte om, at han “havde fundet noget”, så nu melder han sig også ind i kampen om en plads på Ryder Cup holdet. Hovland erkendte dog også, at det ikke var så stabilt, men oftere end længe set fløj hans bolde i den retning han kiggede.
Det var hans 7. PGA Tour sejr, og den første siden han vandt sæsonfinalen Tour Championship 2023. Han vandt også Hero World Challenge 2021 og igen i 2022. har vundet to gange på DP World Tour med sejren i BMW International Open 2021 og Slync.io Dubai Desert Classic 2022.