AmatøreliteDanmarks herrehold henter EM-medalje for tredje år i træk

Danmarks herrehold henter EM-medalje for tredje år i træk

DGU udsendte følgende pressemeddelelse efter det danske herrelandshold fik sølv ved Hold EM. Spanien vandt finalen og i øvrigt guld ved tre af de fire mesterskab, mens Sverige vandt det sidste.

— oOo —

Det danske herregolflandshold tabte lørdag EM-finalen mod en af sportens europæiske sværvægtere, nemlig Spanien.

Selvom sølvmedaljen ikke var, hvad det danske hold håbede på, da dagen begyndte, konsoliderer dette Danmark som en af Europas stærkeste nationer, når det gælder talentudvikling inden for golf.

Det danske herrehold har nu en guldmedalje, en sølvmedalje og en bronzemedalje ved de sidste tre EM-slutrunder. Individuelt har Danmark også en guldmedalje og to sølvmedaljer ved de sidste tre individuelle europamesterskaber for herrer – opnået af tre forskellige spillere.

Danmark slog Sverige og Irland for at nå til finalen på Royal Waterloo Golf Club i Belgien. Men denne gang skulle det vise sig, at modstanderen var lidt for stærk.

– Her er en rimelig dunkel stemning lige nu, men der er virkelig blevet kæmpet godt, sagde landstræner Martin Kold lige efter finalenederlaget.

Formiddagens makkerspil gik slet ikke som håbet, da Danmark tabte begge foursomes og bragte sig i en position, hvor det var nødvendigt at vinde fire af de fem singler om eftermiddagen.

Det lykkedes næsten. Frederik Kjettrup, Gustav Frimodt og Jacob Skov OIesen vandt alle deres singler i overbevisende stil. Men til sidst var det alligevel for stejl en bakke, de dansker herrer havde givet sig selv.

Kristian Bressum og Mads Laage kunne ikke vinde deres singler, og dermed blev slutfacit 4-3 til spanierne.

– Selvfølgelig har spillerne gjort det smadder godt. Vi kommer godt igen i dag, og vinder de tre singler, vi skal vinde. De sidste to spiller også super godt. De er knust lige nu over, at de ikke vinder, men de har virkelig gjort det godt, lød det fra Martin  Kold.

Det spanske hold tæller José Luis Ballester, som over de sidste tre uger har vundet både det individuelle EM og hold-EM, præcis som Danmarks Christoffer Bring gjorde det i 2021.

Frederik Kjettrup fra Brønderslev Golfklub har som den eneste spiller været med på alle tre medaljetagende danske hold fra 2021 til 2023.

Danmarks tre andre hold, damer, drenge og piger vandt ikke medaljer i denne omgang. Men på tværs af alle fire hold-EM har Danmark nu taget mindst en medalje hvert år, ni år i træk.

Danmarks seks sølvvindere er:

Frederik Kjettrup, Brønderslev Golfklub

Jacob Skov Olesen, Næstved Golfklub

Gustav Frimodt, Great Northern

Kristian Bressum, Great Northern

Mads Laage, Smørum Golfklub

Jens Kristian Thysted, Smørum Golfklub

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk