Ved World Golf Awards 2017, som blev afholdt på La Manga Club i Spanien fra den 23. – 26. november, blev der uddelt hæder til Danmarks bedste golfbane, det bedste golfhotel og det bedste golf-rejsebureau.
Vinderne i forskellige kategorier findes via en afstemning blandt ansatte i golf-rejsebranchen, journalister og turister. I år blev der afgivet flere stemmer end nogensinde før fra personer i mere end 100 lande.
Danmarks bedste golfbane 2017
The Scandinavian Golf Club – Old Course i Farum nord for København blev kåret som Danmarks bedste golfbane.
De fik tildelt hæderen foran Esbjerg Golfklub – Marbæk, Holstebro Golfklub – Skovbanen, Lübker Golf Resort – Sand/Sky, Silkeborg Ry Golfklub – Silkeborg og Simon’s Golf Club.
Denmark’s Best Golf Course 2017, resultat
Danmarks bedste golfhotel 2017
Himmerland Golf & Spa Resort blev for fjerde år i træk valgt som det bedste golfhotel i Danmark foran Bella Sky Comwell, Best Western Golf Hotel Viborg, Brundtland Golf Hotel og Crowne Plaza Copenhagen Towers.
Denmark’s Best Golf Hotel 2017, resultat
Danmarks bedste golf-rejsebureau
Prisen for det bedste golf-rejsebureau gik til Classic Golf. Caddie Golfrejser, Golf Plaisir Golfrejser, green2green og Profil Rejser Golf var også nomineret i denne kategori.
Denmark’s Best Outbound Golf Tour Operator 2017, resultat
Rejsebranchens Oscars
World Golf Awards er en del af World Travel Awards, som kaldes rejsebranchens Oscars. I 2017 blev den årlige World Golf Award afholdt for fjerde gang.
Læs mere på www.worldgolfawards.com.
Se alle vinderne fra de fire år
Alle fire år har Portugal vundet hovedkategorien som verdens bedste golfdestination, mens St Andrews Links – Old Course har fået hæderen som verdens bedste golfbane.
La Manga Club, hvor årets uddeling blev afholdt, tog også del i hæderen, da det blev valgt som “Europe’s Best Golf Venue 2017” ligesom La Mangas 5-stjernede hotel, Hotel Principe Felipe, for tredje gang blev kåret som det bedste golfhotel i Spanien.
Alle vindere i de mange kategorier kan ses her for 2017, for 2016, for 2015 og 2014. For at se de nominerede skal man trykke på overskriften.