Den danske DP World Tour turnering, Danish Golf Championship, skal i 2024 spilles på Lübker Golf Resort hvor planerne for teltbyen er offentliggjort.
Golfpromote med Flemming Astrup spidsen, som nu arrangerer turneringen, har på hjemmesiden danish.golf offentliggjort tegninger af et stort 3.000 kvm fællesområde venstre om 18. hul, der kendes som Sand 9.
Det bliver en meget centralt beliggende åben teltby, som ligger meget tæt på 18. fairway. Det kan ikke undgå at skabe lidt støj, særligt hvor spillerne skal slå deres andetslag, men det er set før, at tilskuerområder ligger meget tæt op ad banen.
Hvis man er interesseret i at udstille i teltbyen, så kan man læse mere i denne PDF, hvoraf det fremgår at en række udstillere både har salgsområde rettet mod publikum og et privat terrasse-område mod banen. Hele City området er opbygget på plant trægulv.
Danish Golf Championship 2024 spilles fra den 22. – 25. august med Rasmus Højgaard som forsvarende mester, da han vandt Made in HimmerLand 2023 efter omspil.
Det er endnu ikke offentliggjort hvor turneringen skal spilles i 2025, mens i 2026 bliver det på Great Northern i Kerteminde.