Korn Ferry TourDaniel Summerhays tabte omspil til Kyle Jones i sin afskedsturnering

Daniel Summerhays tabte omspil til Kyle Jones i sin afskedsturnering

Kyle Jones vandt Utah Championship på Korn Ferry Tour efter omspil mod Paul Haley II og Daniel Summerhays, der på sin hjemmebane ville indstille karrieren. Han kommer dog måske til at spille mere henover sommeren.

Inden finalerunden delte Paul Haley II og Kyle Jones føringen i -17 foran Ryan Ruffels, Dawie van der Walt, TJ Vogel og Chandler Blanchet i -16.

På sin hjemmebane i Utah begyndte Daniel Summerhays finaledagen på en 28. plads, men med en runde i -9 tog han føringen i samlet -20. Han blev indhentet af Kyle Jones og Paul Haley II, så de tre var i omspil. Et omspil Kyle Jones vandt på andet omspilshul.

Will Zalatoris blev nr. 4 i -19, mens Dylan Wu, Martin Piller og Ollie Schniederjans delte 5. pladsen i -18.

Daniel Summerhays indstiller (måske) karrieren

For 36-årige Daniel Summerhays skulle det være den sidste turnering i en ganske udmærket karriere med otte sæsoner på PGA Tour. Nu vil han have en mere stabil hverdag med sin kone og børn ved at være lærer og golftræner. Efter andenpladsen sagde han dog, at de skulle have et møde i familien og evaluere, hvad der skulle ske resten af sommeren. Så måske kommer han til at spille flere turneringer.

I 2016 blev han nr. 3 i US PGA Championship og nr. 8 i US Open. Næsten 10 mio. $ har Daniel Summerhays tjent i karrieren, men han mistede sit PGA Tour kort i 2018.

Daniel Summerhays‛ eneste større sejr var på den nuværende Korn Ferry Tour, hvor han som amatør vandt Nationwide Children’s Hospital Invitational 2007.

Utah Championship presented by Zions Bank, resultat

Daniel Summerhays – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Min Woo Lee vandt Texas Children’s Houston Open

Min Woo Lee fastholdt føringen og vandt sin første PGA Tour sejr i Texas Children’s Houston Open. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Rasmus...

Nanna faldt tilbage, da Hyo Joo Kim vandt Ford Championship

En ærgerlig afslutning blev dyr for Nanna Koerstz Madsen, der havde kurs mod top-5, men sluttede udenfor top-10 i Ford Championship presented by Wild...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk