AnbefaletDaniel Agger og Helle Thorning-Schmidt laver golf- og gallaevent

Daniel Agger og Helle Thorning-Schmidt laver golf- og gallaevent

Den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er sammen med den tidligere fodboldspiller og anfører på landsholdet, Daniel Agger, gået sammen om en golf- og gallaevent.

De to er drivkræfterne bag “Agger for Charity”, som er en golfturnering på Royal Golf Copenhagen lørdag den 17. juni med efterfølgende gallafest på Hotel Crowne Plaza.

– Jeg har været priviligeret i mit liv. Har altid haft folk omkring mig til at bakke op. Sådan går det ikke for alle. Nogle har brug for hjælp og et skub i den rigtige retning. Det er grunden til, at jeg tager dette initiativ, siger Daniel Agger i en pressemeddelelse.

32-årige Daniel Agger indstillede sin aktive karriere i 2016 efter en flot karriere, hvor han spillede for Brøndby og Liverpool samt 75 landskampe for Danmark.

Daniel Agger og hans velgørenhedsorganisationen ”The Agger Foundation” er også involveret i ECCO Tour turneringen, Tinderbox Charity Challenge på Langesø Golf, hvor der samles ind til udsatte børn og unge på Fyn.

Thomas Bjørn, Mikkel Kessler og mange fodboldspillere deltager

Thomas Bjørn, Mikkel Kessler, Christian Eriksen og Kasper Schmeichel samt tidligere Liverpool koryfæer som Steven Gerrard, Jamie Carragher og Robbie Fowler er blandt de kendte deltagere som er offentliggjort.

Konceptet er, at 22 kendte personligheder hver i sær spiller på hold med 22 3-mandshold, som man købe. Læs mere på linket nederst i denne artikel.

Ved gallafesten står Suspekt, DAD og Phlake for den musikalske del af underholdningen. Anders Breinholt er vært på aftenen, mens Uffe Holm er auktionarius.

– Det dér skal vi bare gøre

Det var Daniel Agger som fik idéen til en golf- og gallaevent, hvorefter han kontaktede Helle Thorning-Schmidt:

– Da jeg fik ideen til arrangementet, kontaktede jeg med det samme Helle Thorning-Schmidt. Vi mødtes første gang i forbindelse med fodbold i Brøndby og har bevaret kontakten efter at jeg stoppede med at spille. Hun skulle ikke bruge mange sekunder, før hun sagde: ”Det dér skal vi bare gøre,” siger Daniel Agger.

Helle Thorning-Schmidt er direktør for Save the Children International, som er den internationale Red Barnet organisation.

– Alle børn i verden fortjener en tryg barndom og en fremtid som en del af fællesskabet. Ingen må efterlades tilbage. Det er en ære for os at få lov til at være en del af arrangementet i København den 17. juni. På den måde får Red Barnet i Danmark tilført midler til sine vigtige aktiviteter, der er med til at gøre en forskel for mange børn og unge, siger Helle Thorning-Schmidt.

Overskuddet går til børn og unge fra Københavns vestegn

Red Barnet er Danmarks største hjælpeorganisation for børn. Overskuddet fra ”Agger for Charity” går til Red Barnets omfattende arbejde med at hjælpe børn og unge fra udsatte familier fra Københavns vestegn ind i fællesskabet i fritidslivet. Ofte har familierne ikke ressourcer til at støtte børnene, hvis de gerne vil gå til en idrætsaktivitet. Mange af børnene har det vanskeligt i skolen og derhjemme, og de er ensomme efter skoletid. Det skal Red Barnets målrettede indsats hjælpe til at gøre op med.

Læs mere og køb et hold

Der kan læse mere om golf- og gallaeventen på www.theaggerfoundation.org/da/.

dette direkte link bliver de kendte deltagernavne løbende offentliggjort, ligesom man kan se programmet for dagen og aftenen samt priserne for at købe et 3-mandshold og/eller adgang til gallaarrangementet.

Audi er blandt sponsorerne for turneringen, så der udloddes en Audi for hole-in-one, ligesom Audi arrangerer shuttle service fra Royal Golf Copenhagen til gallafesten på Hotel Crowne Plaza.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk