Sideløbende med ugens Challenge Tour turnering spilles også en turnering for damer, og præmiesummen er lige stor i begge turneringer.
Damerne og herrerne spiller således ikke sammen, men spiller separate turneringer på samme baner. Damernes turnering er ikke tællende til nogen tour.
ISPS Handa World Invitational Men | Women presented by Modest! Golf Management er som sådan en Challenge Tour turnering som alle andre. Men den adskiller sig ved, at der også er en sideløbende turnering for damer, og i begge spilles om 250.000 $, så den samlede præmiesum er på 500.000 $.
De første to dage spiller alle skiftevis på Galgorm Castle GC og Massereene GC. Efter de 36 huller klarer top-60 herrer og top-60 damer cuttet til finalerunderne på Galgorm Castle, hvor der skiftevis vil være en startgruppe med damer og herrer.
Formatet er således nogenlunde det samme som i forårets ISPS Handa Vic Open, hvor David Law vandt Europa Tour turneringen, mens Celine Boutier vandt LPGA turneringen.
Syv danske herrer, men ingen damer
Tvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard, Jeppe Pape Huldahl, Peter Launer Bæk, Marcus Helligkilde, Martin Simonsen og Benjamin Poke er med i Challenge Tour turneringen, hvor der således er syv danske deltagere.
Derimod er der ingen danskere i damernes turnering, hvor bl.a. Solheim Cup kaptajnen Catriona Mathew, Charley Hull, Carly Booth Leona og Lisa Maguire og Meghan MacLaren er blandt deltagerne.
ISPS Handa World Invitational Men | Women presented by Modest! Golf Management, leaderboard