LPGA indledte sæsonen med Diamond Resorts Tournament of Champions presented by IOA, som blev vundet af Gaby Lopez. Det var kun turneringsvindere som var kvalificeret, så feltet var uden Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen.
Der er endnu ikke sat dato på den første turnering i Ladies European Tour i 2020, men med LPGA som medejer går den europæiske dametour formentlig en lysere fremtid i møde.
I den forgange uge blev der spillet kvalifikation til LET Tourskolen på La Manga, hvor fem danskere var med. Line Toft Hansen, amatøren Linette Littau Dürr Holmslykke og Louise Markvardsen gik videre til finalen, som spilles fra onsdag til søndag.
Finalen om kort til LET spilles over fem runder, hvorefter top-5 får et fuldt kort i kategori 5c, mens nr. 6 – 20 får kategori 8a. De øvrige som klarer cuttet kan få kategori 9b, mens alle der missede cuttet kan få kategori 12a.
Se stillingerne på diverse ranglister nedenfor. Tallet i parentes er placering i sidste uge.
LPGA – Pengelisten
1 – Gaby Lopez – 180.000 $
2 – Inbee Park – 127.649 $
2 – Nasa Hataoka – 127.649 $
LPGA – Race to CME Globe
– kvalifikation til sæsonfinalen
1 – Gaby Lopez – 500
2 – Inbee Park – 300
2 – Nasa Hataoka – 300