Der vil som følge af corona pandemien kun være et meget begrænset antal tilskuere til Masters 2021 fra den 8. – 11. april. Masters og Augusta National kommer dog til undsætning med en Taste of Masters pakke, så man kan få lidt af stemningen hjem i stuen, dog kun til levering i UA.
Masters og Augusta National er berømt for sine sandwicher med bl.a. pimento ost (flødeost, cheddar, rød peber og mayonnaise) og æggesalat. Noget de faste tilskuere ser frem til, men når det nu ikke er muligt i år, kan man købe det til levering i USA den 9. april, og lave sine egne sandwicher derhjemme.
Taste of Masters pakken koster 150 $ svarende til ca. 940 danske kroner, men så er der angiveligt også nok (eller måske rettere lidt) til 10 – 12 personer. Brødet medfølger ikke.
Pakken indeholder:
- 25 plastik krus med Masters logo
- 8 poser chips (ca. 40 gram i hver)
- 6 poser karamel popcorn (ca. 70 gram i hver)
- 6 kager med chokolade
- Pulled pork, North Carolina style (680 gram)
- Pimento ost (ca. 450 gram)
- Æggesalat (ca. 450 gram)
- 10-12 stk. sandwich papir med Masters logo
Taste of Masters pakken kan købes på fanatics.com her, men da det er friske varer, er det kun til levering i USA.