Kænguruer og koalaer, koraller og klovnefisk, kakaduer og kookaburras, emuer og eukalyptustræer, wallabies og wombats. Queensland er velsignet med en forunderlig flora og fauna. Den australske delstat har desuden en enestående natur, et vidunderligt klima, en uhøjtidelig, sympatisk befolkning, og ikke at forglemme, masser af glimrende golfbaner! Med andre ord, der er mange grunde til at tage downunder.
Brisbane, Queensland
G’day, mate byder en smilende stewardesse velkommen i Brisbane Airport, en hilsen man hurtigt får lært i Queensland. Den afslappede, venlige tone var dog ikke fremherskende, da de første hvide mennesker – en koloni af straffefanger – kom hertil i 1824. Den oprindelige sorte befolkning, the Aborigines, var fjendtligt stemte, og fangevogterne brutale, hvilket byens ældste bygning, The Old Windmill, vidner om. Møllen fungerede aldrig som vindmølle, og straffefangerne måtte for at male kornet selv drive trædemøllen, der blev kendt som the tower of torture.
Meget har ændret sig siden da. Møllen er her stadig, godt gemt mellem forretningscentre og skyskrabere, men de barske levebetingelser eksisterer ikke mere. Brisbane er i dag en kosmopolitisk metropol med en rar atmosfære og et behageligt klima og grønne oaser som Roma Street Parkland og South Bank Parklands ved Brisbane River, hvor Verdensudstillingen lå i 1988, og hvor man nu kan tage et svalende bad i en kunstig lagune med klitter af hvidt sand.
Hyatt Regency Coolum – Sunshine Coast
Cool, cooler, coolest… Coolum, står der på T-shirten i pro-shoppen i ferieparadiset Hyatt Regency Coolum, der ligger en times kørsel nord for Brisbane på The Sunshine Coast. Teksten er meget passende: superlativ rækker ikke, når Coolum skal gradbøjes. Stranden er kilometerlang med fint gult sand og stillehavsbølgerne ruller højt ind med skum og surfere på toppen. Luksuriøse hvide villaer ligger mellem palmer og eukalyptus neden for Mount Coolum, som man når ved at gå gennem den maritime regnskov.
Der er plads til ca. 900 gæster på dette resort, der har egne butikker, adskillige svømmepøle, alskens sportsfaciliteter, inklusiv otte tennisbaner og et vidunder af en golfbane, The home of the Australian PGA Championship, som et kæmpestort skilt annoncerer ved indgangen.
Selv om mørket sænker sig ved sekstiden denne dag i juli, kan man godt slå bolde på den oplyste driving range. Den efterfølgende aftensmad kan bestå af kænguru steaks, eller godt (og billigt) rødt oksekød fra Rockhampton, eller eventuelt krydrede krokodille pies fra den nordlige tropiske del af Queensland. Er man ikke til den tynde pilsner fra Tooheys eller XXXX, kan man skylle efter med lokale vine fra det højtbeliggende Granite Belt, der ligger vestpå i The Great Dividing Range. Her kan besøge vingårde som Sirromet og smage ganske interessante vine, fx en intens, krydret rødvin lavet på shirazdruen. Her er ikke overraskende masser af frugt og – for de lidt ældre årgange – fløjlsblød garvesyre.
Man lærer hurtigt at bruge de lyse timer og få sig en tidlig teetime i Queensland. Klokken seks lysner det og papegøjer som lorrikeets og galahs begynder at skændes i palmerne. En hot breakfast med pandekager eller bacon and eggs er en god start på dagen. Og husk sweateren: i juli måned skal man i det subtropiske Queensland regne med meget kølige nætter og dagstemperaturer på omkring 20-25 grader.
Over eukalyptustræerne står det forrevne Mount Coolum helt skarpt på nethinden i det særlige, klare australske lys. Banen er i nærmest uvirkelig god stand: fairways er fløjlsbløde og kortklippede, og greens er som klædet på de enorme billardborde i klubhuset. Selv om roughen er turistvenlig kort, spiller banen umanerlig svært. Roughen går sine steder over i ukultiveret bush og der er vand i spil på de fleste huller. Alene på 11. hul, hvor bolden skal flyves 130 meter over vand til greenen, bruger medspilleren, en revisor fra Sydney, fire forgæves forsøg, inden en official kynisk fortæller ham, at han sinker spillet. Forhåbentlig har revisoren set skiltet i proshoppen som fortæller at der i gennemsnit bruges 8,7 bolde per spiller per runde, ellers risikerer han meget let at løbe tør for ammunition…
Er bolden tør, når man er kommet forbi de mange vandhazarder på, har man det lidt som bladhønen, der dukker op på mange vandhuller, og som synes at kunne gå på vandet. Fuglen, som i virkeligheden løber rundt på åkanderne, betegnes officielt Jacana eller Lotus Bird – eller det mere nærliggende: Jesus Bird!
Absolutely fantastic, konkluderer revisoren sluttelig med sin charmerende australske udtale efter nær at have ramt både en pelikan og en sort svane op langs afslutningshullet, der lige som niende hul har vand hele vejen op langs fairway. Og man kan kun give den ukuelige Mr. Collins ret: hjemstedet for The Australian PGA Championship er absolut fantastisk!
Headland Golf Club, Buderim
Et skilt hos Golf World i Buderim lidt syd for Coolum fortæller lokkende, at all we slice is the price. Og den er god nok. Der er gode tilbud på mange effekter, dog ikke på golfbukser. Really, mate, you shouldn’t buy my pants, lyder butiksindehaverens råd. Bad quality, mate, except the Nike trousers, but they are overpriced. Nej, man skal hellere købe sine bukser i en almindelig tøjbutik!
Da indehaveren får at vide, at vi har booket teetime på byens Headland Golf Club, rystes der på hovedet. En British Airways rundspørge har nok valgt Buderim som et af de mest eftertragtede steder at bo i verden – kun overgået af Paris og Aspen – men golfbanen er ikke en rejse værd. No mate, it’s not a good course: den ligger for stejlt, der er ingen græs på skråningerne, og roughen er alt for høj. Så skal man hellere besøge Twin Sisters, Club Pelican, Horton Park, Coloundra eller Tewantin Noosa.
Udsigten fra klubhuset i Headland Golf Club fejler ellers ikke noget. Stillehavet og de hvide hoteller ved stranden i Mooloolaba danner baggrunden, og på 1. tee er en flok wallabies – en meget almindelig kænguruart – i færd med at studse græskanten til green-side bunkers.
En god australsk bekendt, fysioterapeuten Ben, har hjemmebane på Headland. Selv om han har mistet ansigtskuløren efter munter polterabend den foregående nat, møder han alligevel op i klubhuset. Golf og drikkegilder er sjældent en god cocktail, og Ben har det svært. Højdepunktet kommer på 13. hul, da han optimistisk forsøger at slice bolden omkring en palme, men rammer et eukalyptustræ 25 meter fremme, så kuglen ryger direkte retur og lægger sig en halv meter fra dgangspunktet. Kookaburraerne – latterfuglene – undlader at komme med kommentarer, men Ben er selv hurtig i replikken: Hey man, this is what we call boomerang golf here in Queensland!
Dårligt spil og muntre bemærkninger fortsætter til 18., et lumsk, kort par tre hul, hvor greenen ligger himmelhøjt over teestedet.
Ben slår en god wedge, men kommer en halv meter kort af green og bolden ruller 65 meter retur!
Headland Golf Club er en temmelig slidt offentlig bane, der savner kærlig pleje især på de første ni huller. Der er mange sandede pletter på fairways, og der gøres ikke noget for at skjule det rustne vandingsanlæg i søen mellem 1. og 2. fairway. Til gengæld ruller de små kuperede greens utroligt godt – og hurtigt. Og i godt selskab er banen bestemt et besøg værd!
Tekst: Kim Boje. Fotos: Mads og Kim Boje
FAKTA
Flytil Brisbane, direkte via Bangkok – bestil gerne et halvt år inden afgang for at opnå de billigste billetter, fx gennem My Planet, www.myplanet.dk
Queensland: jf. www.queenslandholidays.com.au
Hyatt Regency Coolum – Sunshine Coast: jf. http://coolum.regency.hyatt.com/hyatt/hotels/index.jsp
Headland Golf Club, Buderim: jf. www.headlandgolfclub.com.au
