PopulærtLadies European TourColombotto Rosso og Hayley Davis kvalificerede sig til U.S. Women’s Open

Colombotto Rosso og Hayley Davis kvalificerede sig til U.S. Women’s Open

Lucrezia Colombotto Rosso og Hayley Davis kvalificerede sig til U.S. Women’s Open Conducted by the USGA 2019 fra den europæiske kvalifikation, hvor Emily K Pedersen var med.

Emily trak sig dog efter +7 i den første af de to runder, da hun derefter var uden reel mulighed for at kvalificere sig.

Lucrezia Colombotto Rosso, der havde den femdobbelte LET vinder og Soheim Cup 2009 spiller Diana Luna som caddie, vandt kvalifikationen i -7 foran Hayley Davis og Esther Henseleit i -6. Davis kvalificede sig derefter ved at vinde første omspilshuls med en par.

De tre var ret suveræne, da Cationa Matthew, Hannah Burke, Olivia Cowan og Carly Booth delte 4. pladsen i -1.

Imponerede sæson af nyprofessionelle Henseleit

20-årige Esther Henseleit må derfor nøjes med en plads på reserveliste til US Women’s Open. Den unge tysker blev professionel i januar, hvor hun havde et imponerende hcp. på +7,1! Hun blev nr. 2 ved EM for damer 2018, der blev vundet af Celia Barquín Arozamena, som på tragisk vis blev myrdet sidste år og mindet under Ryder Cup.

Som professionel på LET har Esther Henseleit haft fem top-10 placeringer i sine seks turneringer med senest en 4. plads i Lalla Meryem Cup, en 3. plads i Investec SA Women’s Open og en 2. plads i Omega Dubai Moonlight Classic.

Esther Henseleit – Foto: LET / Tristan Jones

US Women’s Open spilles fra den 30. maj – 2. juni på Country Club of Charleston i Charleston, South Carolina. Ariya Jutanugarn vandt sidste år.

US Women’s Open Qualifier – Europe, resultat

Lucrezia Colombotto Rosso (th.) med Diana Luna som caddie – Foto: LET / Tristan Jones
Fem majors på LPGA men kun to på LET

Mens der hos herrerne er enighed om de fire internationale majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours.

LPGA er den førende tour, så der tages oftest udgangspunkt i deres fem majors. De fem LPGA majors er ANA Inspiration, US Women’s Open conducted by the USGA, KPMG Women’s PGA Championship, AIG Women’s British Open med ny titelsponsor og Evian Championship.

Målt på præmiesum er US Women’s Open den største med en præmiesum på 5 mio. $. Der spilles om 4,1 mio. $ i Evian Championship, 3,85 mio. $ i KPMG Women’s PGA Championship, 3,25 mio. $ i AIG Women’s British Open, mens der er 3 mio. $ i ANA Inspiration.

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun AIG Women’s British Open og Evian Championship tæller som majors.

USGA hulflag – Foto: LET / Tristan Jones

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk