Carlota Ciganda vandt LPGA KEB Hana Bank Championship efter en forrygende start og dårlig afslutning, som var tæt på at koste hende sejren.
26-årige Ciganda begyndte dagen som nr. 4 i -8. Hun var fem slag efter Alison Lee på førstepladsen i -13, men Ciganda førte med fire slag inden de sidste 5 huller. Det forspring smed hun med en dobbeltbogey og to bogeys på de sidste 4 huller, så Alison Lee kunne sikre sig sejren med en par på sidste hul.
Lee lavede dog en bogey for en runde i +3, så de to måtte i omspil på 18. hul. Her vandt Carlota Ciganda sin første sejr på LPGA med en birdie.
Shanshan Feng og Min-Sun Kim delte 3. pladsen i -8, mens Mi Hung Jur og Brittany Lang delte 5. pladsen i -7.
Den forsvarende mester Lexi Thompson og Ariya Jutanugarn blev nr. 13 i -4, Lydia Ko blev nr. 51 i +3 og Brooke M Henderson nr. 56 i +5.
Thaierne spiller i sort resten af sæsonen
De tre thailandske spillere i feltet, Ariya og Moriya Jutanugarn samt Pornanong Phatlum, havde sort tøj på til ære og respekt for afdøde kong Bhumibol. De planlægger at spille i sort tøj resten af sæsonen.
LPGA KEB Hana Bank Championship, leaderboard
Seks turneringer i Asien
Turneringen var den tredje af seks LPGA turneringer i Asien de kommende uger. Der var 78 deltagere, som spillede fire runder uden cut om en præmiesum på $ 2 mio.