Kevin Chappell fører Deutsche Bank Championship med et enkelt slag foran Paul Casey og Jimmy Walker inden finalerunderne. Turneringen spilles fra fredag til mandag.
Chapell fører i -11 foran Paul Casey og Jimmy Walker i -10, mens Brian Harman er alene på 4. pladsen i -9.
Kevin Chappell har aldrig har vundet på PGA Tour, men efter tre 2. pladser og en 3. plads i denne sæson er han nr. 13 på FedExCup ranglisten.
Dustin Johnson er nr. 5 i -8 efter en dobbeltbogey på 18. hul, Justin Rose og Patrick Reed deler 7. pladsen i -7, mens Sergio Garcia og Jordan Spieth deler 13. pladsen. Matt Kuchar er nr. 23 i -5.
McIlroy fik gang i putteren
Efter 3 huller af fredagens første runde var Rory McIlroy +4, men han spillede sig tilbage i turneringen ved at gå første runde i par.
Med syv birdies og tre bogeys i anden runde, er McIlroy nu nr. 30 i -4, hvilket i høj grad kan tilskrives, at han fik gang i putteren. McIlroy brugte kun 25 putts i anden runde.
McIlroy deler 30. pladsen i -4 med bl.a. Zach Johnson, Adam Scott, Henrik Stenson og Jim Furyk. Rickie Fowler og Russell Knox er nr. 54 i -2.
Brooks Koepka og Jason Day klarede kun lige akkurat cuttet som nr. 62 i -1, mens Bubba Watson og Phil Mickelson missede cuttet.
De 70 bedste går videre til næste uge
Top-100 på FedExCup ranglisten, er kvalificeret til ugens turnering. De 70 bedste på ranglisten kvalificerer sig til næste uges BMW Championship, hvorefter det kun er top-30, som er med i Tour Championship, der spilles fra den 22. – 25. september.
C More Golf sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.