Matthew Goggin vandt den tredje og sidste First Stage turnering på PGA Tour Champions Tourskolen foran Stephen Gallacher. Søren Kjeldsen og Felipe Aguilar vandt de to første.
50-årige Matthew Goggin, der har spillet 279 PGA Tour turneringer med to 2. pladser og en 5. plads i The Open 2009 som de bedste resultater, vandt i -14. Han var ét slag bedre end den firedobbelte DP World Tour vinder Stephen Gallacher i -13, mens amatøren Jeremy DeFalco blev nr. 3 i -11.
Top-16 gik videre og blandt dem 63-årige Jim Carter på en 13 plads. Han har spillet 461 PGA Tour turneringer og 78 PGA Tour Champions turneringer.
Raphaël Jacquelin, der har vundet fire gange på DP World Tour, blev nr. 17 og er reserve til Final Stage.
78 spillere i finalen om 5 kort på PGA Tour Champions
Der er 78 spillere i finalen fra den 3. – 6. december, hvor man spiller fire runder uden cut. Der spilles om en præmiesum på $ 200.000 til top-30 med $ 30.000 til vinderen, men vigtigst af alt får nr. 1 – 5 et kort til PGA Tour Champions. Der er omspil ved delte placeringer.
Nr. 6 – 30 kan få et såkaldt PGA Tour Champions Tour Associate Membership for 2017, hvilket giver direkte adgang til kvalifikationsturneringerne op til de enkelte Champions Tour turneringer. Mange andre skal igennem en kvalifikationsturneringer for blot at komme til den endelige kvalifikationsturnering, så det er mere attraktivt end det måske lyder.
Søren Kjeldsen fylder 50 år den 17. maj 2025, og først til den tid kan han spille på PGA Tour Champions. Men for at det er muligt skal han tage et af de fem kort på Tourskolen.
PGA Tour Champions Qualifying First Stage – Soboba Springs, resultat