CoronavirusChamp smittet med COVID-19, så Cappelen kommer med i Travelers

Champ smittet med COVID-19, så Cappelen kommer med i Travelers

Tirsdag blev Cameron Champ testet positiv for COVID-19, så han har trukket sig fra Travelers Championship, hvor Sebastian Cappelen tager hans plads i feltet. Graeme McDowells caddie Ken Comboy er også smittet.

Cameron Champ blev testet op til turneringen, og af en PGA Tour pressemeddelelse fremgår det, at han fysisk har det godt, så han var overrasket over den positive test. I sidste uge blev Nick Watney testet positiv inden anden runde af RBC Heritage.

Sebastian Cappelen, der de seneste to uger har misset cuttet på Korn Ferry Tour, var førstereserve så efter Champs afbud er han kommet med i feltet. Lucas Bjerregaard er også med, så der er to danskere i Travelers Championship.

McDowells caddie er også smittet – trækker sig også

I skrivende stund står Graeme McDowell stadig på startlisten, men han har sagt til Golfweek, at han trækker sig fra turneringen.

McDowells caddie Ken Comboy er testet positiv for COVID-19, så McDowell, der ikke selv er testet positiv, vil tage endnu en test og rejse hjem til Florida. Ken Comboy følte sig sløj i sidste uge, og blev testet lørdag, så han var ikke rejst til Travelers Championship.

GOLFTV sender direkte torsdag til søndag. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Travelers Championship, leaderboard

Ken Comboy og Graeme McDowell – Foto: golfsupport.nl

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 31. marts 2025

Nanna Koerstz Madsen var nr. 2, 2 og 3 efter de første tre runder af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, og hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk