DiverseChallenge Tour profiler indtager fantastiske Kristianstads Golf Klubb

Challenge Tour profiler indtager fantastiske Kristianstads Golf Klubb

Mandag den 23. august afvikler Golf Business Partner for anden gang Kristianstads Invitational Pro/Am presented by DANÆG.

Det professionelle felt bliver ført an af de danske Challenge Tour profiler, der kommer direkte fra Sydbank Challenge i Esbjerg heriblandt Marcus Helligkilde, Niklas Nørgaard Møller og Nicolai Kristensen samt Lasse Jensen, Nicolai Tinning og Oliver Suhr, der til daglig spiller på Nordic League. Det bliver også spændende at se ny-professionelle August Thor Høst til start, når han for første gang spiller med om pengepræmierne i en Pro/Am.

Udover de danske profiler er et par af de bedste svenske Nordic League spillere med i turneringen. Christoffer Feldborg Nielsen vandt lørdag det svenske PGA Championship efter omspil med danske Jeppe Kristian Andersen, så det er to spillere i form, der kommer i god form til Kristianstads Golf Klubb. Med sejren rykkede Feldborg Nielsen op på tredjepladssen på Nordic Leagues Road to Europe rangliste.

Det samme kan siges om Joakim Wikström, som har været en af de mest formstærke på Nordic League det seneste år. Hele 11 top-10-placeringer inklusive tre sejre er det blevet til for Wikström, der nok gerne vil sende sine danske kollegaer hjem, mens han beholder førstepræmien i Sverige.

Spillerne kæmper om i alt 150.000 kroner, der fordeles mellem de syv bedste spillere med 60.000 kroner til vinderen.

Kristianstads Golf Klubb er en af Sveriges absolut bedste baner, og er rangeret som den 8. bedste bane i Norden, så der venter pro’erne og amatørerne en helt unik oplevelse på mesterskabsbanen Åhus Östra. Pro’erne kommer blandt andet til at prøve kræfter med to helt nye backtees på tre af hullerne, hvor der nu kræves et godt langt drive for at komme i spil. Kristianstads Golf Klubb skal om to uger være vært for Ladies European Tour.

– Jeg glæder mig til igen at vise Kristianstads Golf Klubb frem for vores gæster, for det er en helt særlig golfoplevelse, der venter mandag, siger Thomas Stuer-Lauridsen, ejer af Golf Business Partner.

– Banen er i perfekt stand, og vejret er også helt i top, så det bliver helt sikkert en god dag, hvor der skal spilles rigtig god golf for at få del i præmiepengene, siger han.

Turneringen kan følges direkte via golfbox på mandag, og i løbet af september sendes der et fyldigt sammendrag fra dagen på V Sport Golf.

Kristianstads Invitational Pro/Am Presented by DANÆG, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk