PopulærtPGA TourCappelen og Bjerregaard klar til kamp i Puerto Rico

Cappelen og Bjerregaard klar til kamp i Puerto Rico

Begge de danske PGA TOUR-spillere er med i ugens turnering i Puerto Rico, der spilles over for WGC-turneringen i Mexico. Det betyder, at danskerne er i direkte duel med en række spillere, der ligesom dem selv kæmper for at få fodfæste på PGA TOUR.

Turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 1 med danske kommentatorer.

Puerto Rico Open er en såkaldt Alternate-turnering, altså en af de turneringer, der spilles over for en WGC eller en major. Vindere får 300 FedEx Cup-point, og i og med, at verdens top 50 ikke er til start, er Alternate-turneringen ofte en katalysator for spillere, der endnu ikke er brudt helt igennem.

I Puerto Rico har Tony Finau f.eks. vundet sin eneste PGA TOUR sejr, mens både Jordan Spieth og Bryson DeChambeau er sluttet på andenpladsen før de fik deres første sejr på touren og deres endelige gennembrud.

Et lignende udfald håber vi selvfølgelig på for de to danskere, der kommer til Puerto Rico med lidt forskelligt udgangspunkt. Sebastian Cappelen har allerede noteret et par gode placeringer, og mod et felt, der måske minder mere om dem han spillede mod på Korn Ferry Tour i 2019, er der bestemt muligheder for endnu en topplacering, og måske endda slutte så langt oppe på leaderboardet, at PGA TOUR-kortet mere eller mindre kan sikres allerede nu.

For Lucas Bjerregaard gælder det om at få gang i sæsonen efter en række missede cuts. Nu er han tilbage i Amerika, og har familien med, og det fungerede jo i fjor, så lad os krydse fingre for, at spillet er på det niveau vi kender fra Lucas Bjerregaard.

Blandt de mere prominente navne i det 120 mand store felt er et par skandinaver. Norske Viktor Hovland og Ryder Cup-spilleren Alex Norén fra Sverige, ligesom sidste uges nummer 2, Scott Brown, der vandt Puerto Rico Open i 2013.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV.

The Puerto Rico Open kan følges på GOLFTV og Eurosport 1

  • Torsdag den 20.2.: 16.30 – 19.30 (Eurosport 1 fra 18.00 – 18.50)
  • Fredag den 21.2.: 16.30 – 19.30 (Eurosport 1 fra 18.00 – 19.30)
  • Lørdag den 22.2.: 20.30 – 23.00 (Kun på GOLFTV)
  • Søndag den 23.2.: 20.30 – 22.30 (Kun på GOLFTV)

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk