Korn Ferry TourCappelen faldt tilbage, men sluttede i top-10

Cappelen faldt tilbage, men sluttede i top-10

Sebastian Cappelen blev aldrig en faktor i finalerunden, så det lykkedes ham desværre ikke at vinde sin anden Web.com Tour turnering i karrieren. Kvalifikationspilleren Rick Lamb vandt LECOM Health Challenge efter omspil.

Efter anden runde var Cappelen på en delt førsteplads. Han var nr. 4 efter tredje runde, men blot to slag fra førstepladsen.

I finalerunden formåede Cappelen aldrig at lægge pres på de førende, så han spillede som sådan ikke med om sejren. Han faldt tilbage med en bogey på 6. hul inden endnu en bogey på 14. hul blev fulgt op af en birdie på 15. hul. Det gav en runde i +1 og en 9. plads i -13.

Fire spillere i omspil
Rick Lamb var færdig med sin finalerunde næsten en time før førerbolden, og med en runde i -9 var det ham der skulle hentes i -19.

Dominic Bozelli, Rhein Gibson og Cheng Tsung Pan kom også til -19, så de fire skulle i omspil på 18. hul.

Første gang delte de fire hullet med pars inden Rick Lamb vandt med et holet chip for birdie på andet omspilshul.

Lamb var uden et fuldt Web.com Tour kort, og kom med i turneringen via mandagskvalifikationen. Inden turneringen var han slet ikke på pengelisten, da han havde misset cuttet i de to turneringer han havde spillet tidligere i år, men med sejren er han nu helt fremme som nr. 21.

LECOM Health Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk