Efter en andenplads i sidste uge vandt 41-årige Camilo Villegas fra Colombia sin femte sejr på PGA Tour i Butterfield Bermuda Championship. Hans første sejr siden 2014. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Inden finalerunden havde svenske Alex Noren føringen i -19 foran Camilo Villegas i -18. Med en runde i -6 vandt Villegas i -24 foran Noren i -22, mens Matti Schmid blev nr. 3 i -21.
Carl Yuan blev nr. 4 i -20, mens Adam Scott og Ryan Moore delte 5. pladsen i -19.
Camilo Villegas kiggede mod himlen straks efter det vindende putt var holet. Han og hustruen Maria har været meget åbne om, at deres datter 22 måneder gamle datter Mia døde af cancer i juli 2020.
Det var som nævnt Villegas’ femte sejr på PGA Tour, da han har vundet BMW Championship 2008, Tour Championship 2008, Honda Classoc 2010 og Wyndham Championship 2014.
Villegas skulle have spillet Second Stage på Tourskolen
For to uger siden var Camilo Villegas nr. 223 på FedExCup ranglisten, og han var tilmeldt Second Stage af Tourskolen. Med en andenplads i World Wide Technology Championship, der blev vundet af Erik van Rooyen, rykkede han frem som nr. 147 på ranglisten, og nu er han fremme som nr. 75 og har sikret et PGA Tour kort til og med 2025.
Èn turnering tilbage
Det var den næstsidste turnering i FedExCup Fall sæsonen. Efter næste uges RSM Classic får top-125 på FedExCup ranglisten et fuldt kort i 2024, som dog ikke giver adgang til de største turneringer. Nr. 126 – 150 får et kort der giver adgang til enkelte turneringer, og kan også få et DP World Tour medlemskab. Spillere uden top-125 kan forbedrede deres kategori via PGA Tour Tourskolen i december.
Top-50 på FedExCup ranglisten er kvalificeret til de største turneringer i 2024, og slutter man som nr. 51 – 60 i år kommer man med i de to første via de såkaldte Next 10.