PopulærtPGA TourCameron Smith vandt Players Championship

Cameron Smith vandt Players Championship

Cameron Smith vandt Players Championship, med en præmiesum på 20 mio. $, der for første gang siden 2005 blev så forsinket af dårligt vejr, at vinderen skulle findes mandag.

De førende skulle spille 27 huller på TPC Sawgrass mandag, og da tredje runde var færdigspillet mandag omkring kl. 11 lokal tid førte Anirban Lahiri i -9 foran Sebastián Muñoz, Doug Ghim, Paul Casey og Sam Burns i -8.

Australske Cameron Smith var på en delt 6. plads i -7, og med en varm putter (han kun brugte 24 gange) og en finalerunde i -6 vandt han i -13 foran Anirban Lahiri i -12 og Paul Casey i -11. Kevin Kisner blev bedste amerikaner på en 4. plads i -10 og Keegan Bradley nr. 5 i -9. Harold Varner III, Russell Knox og Dhoug Ghim delte 6. pladsen i -8.

Cameron Smith lavede fem birdies på de første 6 huller, men derefter tre bogeys i træk og så fire birdies i træk fra 10. hul, men intet var afgjort før sidste hul, hvor Anirban Lahiri havde et chip for at komme i omspil om sejren.

Anirban Lahiri – Foto: golfsupport.nl

Dustin Johnson var bedst i finalerunden med en 63’er (-9), så han rykkede 50 pladser frem til en 9. plads, som han delte med Sepp Straka, Adam Hadwin og Viktor Hovland. 63 slag er en tangering af rekorden i Players Championship, hvor det er den niende 63’er.

Den forsvarende mester Justin Thomas og Rory McIlroy blev nr. 33 i -3, mens Jon Rahm og Scottie Scheffler delte 55. pladsen i +2. Collin Morikawa, Patrick Cantlay og Xander Schauffele missede cuttet.

Fik 24,5 mio. kroner for sejren

Der blev spillet om en rekordstor præmiesum på 20 mio. $. Cameron Smith får 3,6 mio. $ svarende til omkring 24,5 mio. danske kroner for sejren.

Efter sejren sagde en rørt Cameron Smith, at golf ellers ikke havde været det primære fokus de seneste uger, da hans søster og mor var på besøg fra Australien, og pga. COVID-19 restriktioner havde han ikke set dem i to år.

Femte sejr på PGA Tour

Det var 28-årige Cameron Smiths femte sejr på PGA Tour, hvor han tidligere har vundet Zurich Classic of New Orleans 2017 med Jonas Blixt, Sony Open in Hawaii 2020 og Zurich Classic of New Orleans 2021 med Marc Leishman samt Sentry Tournament of Champions 2022.

Han har vundet to gange på DP World Tour med sejre i Australian PGA Championship 2017 og igen i 2018.

Da han vandt Sentry Tournament of Champions i januar rykkede han for første gang i top-10 på verdensranglisten, hvor han også var nr. 10 inden sejren, og nu rykker han frem som nr. 6.

The Players Championship, resultat

17. green på TPC Sawgrass under Players Championship 2021 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk