Cameron Smith vandt den individuelle turnering ved LIV Golf London, mens 4Aces GC vandt holdturneringen på Centurion Club i Hertfordshire.
Det var her det hele begyndte med den første LIV Golf turnering sidste forår, som Charl Schwartzel vandt. Meget er sket siden da og ikke mindst med det nyligt offentliggjorte samarbejde mellem LIV Golf, PGA Tour og DP World Tour.
Inden finalerunden førte Cameron Smith i -12 foran Thomas Pieters, Marc Leishman og Louis Oosthuizen i -9 mens Patrick Reed var nr. 5 i -8.
Cameron Smith afsluttede med en runde i -3 og vandt i -15 froan Pastrick Reed og Marc Leishman i -14. Louis Oosthuizen blev nr. 4 i -12 foran Dustin Johnson i -10.
4Aces GC vandt holdturneringen
Holdturneringen blev endnu engang vundet af 4Aces GC med Dustin Johnson, Patrick Reed, Pat Perez og Peter Uihlein.
De vandt i -34 foran Ripper GC i -33 og Stinger GC i -29.
Cameron Smith er kaptajn for Ripper GC, som også har Marc Leishman, Jediah Morgan og Matt Jones på holdet.
Stinger GC er med Louis Oosthuizen, Dean Burmester, Branden Grace og Charl Schwartzel.
25 mio. $ i præmiesum
Som vanligt på LIV Golf blev der spillet om 25 mio. $ med 20 mio. $ i den individuelle turnering, hvoraf vinderen fik 4 mio. $ for sejren svarende til 27 mio. danske kroner.
Der er 5 mio. $ i holdturneringen med 3 mio. $ til vinderne, 1,5 mio. $ til nr. 2 og 500.000 $ til nr. 3. Det er beløb de fire spillere på holdet deler.