Callaway har lavet en 5-årig aftale med Europa Touren, så Callaway ejede brands er blevet ny Official Partner på en lang række områder som driver, putter, bolde og tøj.
I den forbindelse har man lavet reklame-videoen ovenfor med en række Callaway spillere heriblandt Thomas Bjørn, Henrik Stenson og Sergio Garcia.
Callaway, Odyssey, OGIO og Travis Mathew
Aftalen gælder Callaway og flere af de underliggende brands, som Callaway ejer: Callaway bliver officiel driver, bold, sko og bag, Odyssey er nu den officielle putter, OGIO den officielle taske/kuffert mens Callaway og Travis Mathew bliver det officielle bane-tøj på Europa Touren.
Som nogle måske har bemærket, kan man på Europa Tourens leaderboards derfor nu se, hvilke spillere der bruger en Odyssey putter. Tidligere var der en markering af, hvem der brugte et specifikt bold-mærke. I tv-dækningen vil der også være et Odyssey putting-leaderboard med forskellig statistik.
På driving rangen ved Europa Tour turneringer vil der være Callaway Chrome Soft bolde.
– Den mest brugte putter og driver på Europa Touren
Callaway blev stiftet af nu afdøde Ely Callaway i 1982, da han købte halvdelen af Hickory Sticks USA, som skiftede navn til Callaway Hickory Sticks USA. I 1984 overtog Ely Callaway hele firmaet, som skiftede navn til Callaway Golf Company i 1988. Callaway blev børsnoteret i 1992 og handles under symbolet ELY.
– Callaway har fortsat en meget stærk og loyal opbakning fra spillere på Europa Touren. Odyssey har været den mest brugte putter gennem mere end 10 år, og Rogue driveren var nr. 1 i 2018. Vi er begejstrede for den nyligt lancerede Epic Flash serie, og ser frem til de mange turneringer og de muligheder, dette nye partnerskag giver, siger Callaway Golf Europe chefen Neil Howie i en pressemeddelelse.
Hos Europa Touren er man naturligvis også glade for det nye samarbejde:
– Vi er glade for at have Callaway som Official Partner de kommende fem år. Det er spændende at lave et nye samarbejde med et brand der ikke blot laver gode golfprodukter, men som også laver unikt og engagerende indhold til golfspillere over hele verden, siger Europa Tour direktøren Keith Pelley.