PopulærtPGA TourC More sender direkte fra Genesis Open - Kjeldsen er tilbage i...

C More sender direkte fra Genesis Open – Kjeldsen er tilbage i USA

Søren Kjeldsen har fået en hård start på sit amerikanske eventyr som medlem af PGA Touren. Tre missede cuts i tre turneringer var status, før han tog et par ugers pause i Danmark. Nu er han retur i USA ved Genesis Open, hvor årets hidtil stærkeste startfelt er klar. Det skal blive spændende at se, om Søren Kjeldsen kan få revancheret sig. Han har helt sikkert noget, der skal bevises, og mon ikke der er blevet arbejdet hårdt på spillet de sidste to uger i Danmark?

Det er årets nok stærkeste startfelt og en lang, stolt historie, Søren bliver en del af fra teeoff torsdag. Genesis Open (tidligere Northern Trust Open) går helt tilbage til 1926. Banen har et af det mest respekterede bane-layouts på Touren. Sidste år var Riviera Country Club tilmed den sværeste par 71 bane på PGA Tour kalenderen.

Historikken og den fantastiske bane har tiltrukket årets hidtil stærkeste felt til start. Hele 17 spillere fra top 25 på verdensranglisten stiller til start. Otte spillere fra verdens Top 10 er med – kun Rory Mcilroy og Henrik Stenson mangler.

Sidste uges vinder, Jordan Spieth, er i startfeltet. Han er kun 23 år og vandt i sidste uge sin niende sejr på PGA Touren. Han er kun en måned efter selveste Tiger Woods i den statistik, men fra nu af bliver det mere end svært at følge med Tiger på de forskellige statistikker. Spieth rykkede ikke frem på verdensranglisten via sejren på Pebble Beach, men beholdt derimod sjettepladsen. Til gengæld er der nu et meget stort hul fra Spieth ned til nummer syv, Adam Scott. De seks førende spillere ligger meget tæt, og med de verdensranglistepoint, der er på spil i denne uge, kan meget rykkes rundt. Vinderen af Genesis Open sidste år fik 60 point, og det bliver point i samme størrelsesorden, der bliver uddelt i år. Så en sejr kan rykke en spiller som Spieth helt op på andenpladsen.

Forsvarende mester er Bubba Watson, der også vandt turneringen tilbage i 2014. Bubba har snart brug for lidt medvind, da det bestemt ikke går den rigtige vej på diverse lister for hans vedkommende. Det er helt sikkert kærkomment for den langt-slående amerikaner at vende tilbage til en turnering, hvor han har gode minder fra. Bubba har spillet turneringen 10 gange. Seks gange er han sluttet i top 20 deriblandt de to sejre.

Tre mulige vindere

Dustin Johnson (Verdensrangliste: 3)
Har en meget imponerende rekordliste i denne turnering. Fem top fire placeringer siden 2010, dog stadig uden at komme det sidste stykke over målstregen. Med tredjepladsen i sidste uge på Pebble Beach og andenpladsen i Abu Dhabi for få uger siden kunne 2017 måske blive året, hvor DJ endelig får trofæet med fra Riviera Country Club.

Jordan Spieth (Verdensrangliste: 6)
Sidste uges vinder har proklameret, at det bliver en bedre sæson i 2017 end den foregående, og indtil videre må han siges at have holdt ord. Rekordlisten siden sidste års Tour Championship ser således ud WIN-T6-T3-3-T9-WIN. 2016 var på ingen måder en dårlig sæson, men Spieth satte selv standarden i 2015, hvor han kom snublende tæt på en Grand Slam (fire Majorsejre i samme kalenderår) Han endte dog med at tage til takke med to, og en samlet score på -53 for de fire turneringer. Èt slag bedre end Tigers tidligere rekord. Den 23-årige texaner så uhyggeligt skarp ud i sidste uges turnering, hvor ikke mindst putningen ledte tankerne tilbage til 2015. Mest imponerende var dog måden han spillede finalerunden. Spieth gik ind til de sidste 18 huller med en seks slags føring, og via 16 pars og to birdies kørte han sejren usvigeligt sikkert hjem. Alene det faktum at en spiller er i stand til at spille “kedelig”, fejlfri golf, når han har brug for det, vidner om, at han igen er i fuld kontrol over sit spil. Han kan blive meget svær at slå, hvis han formår at tage lidt af spillet med fra sidste uge. En delt fjerdeplads er Spieths hidtil bedste i Genesis Open.

Keegan Bradley (Verdensrangliste: 108)
Er muligvis den spiller i verdenstoppen, der har måttet kæmpe mest med overgangen til den korte putter. Nu tyder meget dog på, at Bradley er på rette vej, og begynder at lave gode resultater igen. Tre top syv placeringer i 2017-sæsonen, deriblandt en fjerdeplads i Farmers Insurance i forrige uge. Han har både en andenplads og en delt fjerdeplads at se tilbage på i Genesis Open, så det kunne måske blive ugen, hvor Keegan Bradley får karrieren på ret køl igen.

Med venlig hilsen
Jeppe Huldahl
Golfekspert, C More Golf

C More Golf sendetider:
Featured Groups liveAlmindelig livesending
Torsdag 15.30 – 00.0020.00 – 00.00
Fredag 15.30 – 00.0020.00 – 00.00
Lørdag 17.00 – 00.0019.00 – 00.00
Søndag 17.00 – 00.3019.00 – 00.30

Anders Sigdal sidder klar ved mikrofonen, når C More Golf sender LIVE fra Genesis Open fra torsdag eftermiddag klokken 15.30.

I videoen ovenfor ses PGA Tourens optakt til turneringen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk