PopulærtLadies European TourBuhai vandt SA Women's Open for fjerde gang – første gang var...

Buhai vandt SA Women’s Open for fjerde gang – første gang var hun 14 år

AIG Women’s Open 2022 vinderen Ashleigh Buhai vandt Investec South African Women’s Open, der var sæsonfinalen på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour og tællende til Ladies European Tour. En turnering som havde en dansk vinder i 2008.

Nicole Broch Estrup begyndte finaledagen som nr. 16 i -5 og Smilla Sønderby som nr. 27 i -4. Med en finalerunde i -3 blev Nicole nr. 12 i -8, mens Smilla blev nr. 47 i par efter +4 i finalerunden.

Nicole Broch Estrup – Foto: Tristan Jones/LET

Efter runder i  -1 og +9 var Amalie Leth Nissen otte slag fra at klare cuttet, mens Linette Holmslykke trak sig efter første runde, som hun gik i +2.

Ashleigh Buhai vandt

Inden finalerunden førte Ashleigh Buhai i -18 foran Ana Pelaez Trivino og Chiara Noja i -14.

Efter -4 i finalerunden vandt Ashleigh Buhai i -22 foran Ana Pelaez Trivino i -18 og Chiara Noja i -17.

Lee Anne Pace blev nr. 24 i 5. Hun har vundet South African Women’s Open hele fem gange i 2014, 2015, 2017, 2021 og 2022.

Buhai vandt South African Women’s Open som 14-årig 

Det var 33-årige Ashleigh Buhais femte sejr på LET, og det er fjerde gang hun vandt SA Open. Under navnet Ashleigh Simon vandt hun Catalonia Ladies Masters 2007 og ISPS Handa Portugal Ladies Open 2011.

Hendes suverænt største sejr er i major turneringen AIG Women’s Open 2022. Det er fortsat hendes eneste tællende sejr på LPGA, hvortil hun fik kortet i 2014 via Tourskolen. Hendes hidtil seneste sejr var ISPS HANDA Australian Open i december 2022.

Hun vandt South African Women’s Open 2004 som 14-årig amatør og igen som 17-årig i 2007, hvor den dog ikke var tællende til LET. Hun blev professionel dagen efter sin 18 års fødselsdag i maj 2007, og under navnet Ashleigh Buhai vandt hun SA Open 2018, hvor den var tællende til LET.

Navnet Buhai skiftede hun til, da hun blev gift med sin kæreste og caddie Dave Buhai, som i øvrigt friede på 18. green efter finalerunden af Omega Dubai Ladies Masters 2015.

Julie Tvede vandt South African Womens Open i 2008

Der har været en dansk vinder af South African Womens Open, da Julie Tvede vandt i 2008, hvor den dog ikke var tællende til LET. Det har den kun været fra 2012-14 og så igen fra 2018.

Herrernes South African Open har også haft en dansk vinder, da Morten Ørum Madsen vandt i 2013, hvor den var tællende til Europa Tourens 2014 sæson.

Investec South African Women’s Open, resultat

Teestedsmakering i Investec South African Women’s Open 2023 – Foto: Tristan Jones/LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk