Bubba Watson vandt Travelers Championship for tredje gang i karrieren og sin tredje sejr i år, da Paul Casey faldt tilbage med en dårlig finalerunde.
Inden finalerunden førte Paul Casey i -16, hvilket var fire slag bedre end Russell Henley på andenpladsen i -12. Bubba Watson var på 6. pladsen i -10.
Med en runde i -7 blev Bubba Watson manden der skulle hentes i -17, da Casey kun var i par efter 15. huller.
Det var der ingen som formåede, så Bubba Watson vandt i -17 foran Stewart Cink, Beau Hossler, J.B. Holmes og Paul Casey i -14. Casey var i -16 inden han lavede bogeys på 16. og 17. hul.
Rory McIlroy og Jason Day blev nr. 12 i -11, US Open vinderen Brooks Koepka nr. 19 i -9, den forsvarende mester Jordan Spieth nr. 42 i -4 og Justin Thomas nr. 56 i -2. Patrick Reed missede cuttet.
Bubba vandt for tredje gang – tre sejre i år
Det var som nævnt tredje gang Bubba Watson vandt Travelers Championship, da han også vandt turneringen i 2010 og 2015.
Det var 39-årige Bubbas tredje sejr i år, da han vandt Genesis Open (for tredje gang) i april og WGC – Dell Technologies Match Play i marts. Han er den første som vinder tre turneringer i denne PGA Tour sæson.
Bubba er nu oppe på 12 officielle PGA Tour sejre i karrieren, da sejren i Hero World Challenge 2015 ikke tæller som en officiel sejr. Han er dobbelt majorvinder, med sejre i Masters 2012 og 2014.