AnbefaletBubba Watson skifter bold - igen

Bubba Watson skifter bold – igen

Ved årsskiftet begyndte Bubba Watson at spille med farverige bolde fra Volvik, men det samarbejde holdt ikke engang et år. Efter et resultatmæssigt meget skuffende år skifter han tilbage til Titleist Pro V1x bolde, som han også brugte under sine to Masters sejre.

En flerårig aftale holdt kun 10 måneder

I januar offentliggjorde Bubba og Volvik, at man havde indgået en flerårig aftale. Det var deres fælles ambition, at man ville ændre spillet og tiltrække flere golfspillere.

På et pressemøde op til Shriners Hospitals for Children Open sagde Bubba dog, at aftalen var udløbet. Sandheden er nok, at man er blevet enige om at ophæve aftalen.

– Jeg har ikke en kontrakt om bolde i dag, så jeg kan spille med hvilken som helst bold jeg ønsker. Min kontrakt er udløbet, sagde Bubba og fortsatte:

– Jeg går tilbage til det, jeg voksede op med, så jeg spiller med Titleist bolde.

Kun tre top-10 placeringer i år

38-årige Bubba Watson begyndte året som nr. 10 på verdensranglisten, men efter et skuffende år er han nr. 63 i denne uge.

Hans seneste af ni PGA Tour sejre var Northern Trust Open i februar 2016. Han er dobbelt majorvinder med sejre i Masters 2012 og 2014.

Det er blot blevet til tre top-10 placeringer i år med en 9. plads i WGC – Dell Technologies Match Play, en 6. plads i the Memorial Tournament og en 10. plads i The Northern Trust. Bubba blev nr. 75 på FedExCup raglisten.

Volvik laver stadig gode bolde

Samarbejdet mellem Bubba og Volvik blev åbenlyst ingen succes. Det gør naturligvis ikke Volviks bolde dårligere, men rent markedsføringsmæssigt kunne det næsten ikke have gået værre for den sydkoreanske boldproducent Volvik, som primært er kendt for sine farverige bolde.

Bubba Watson med en pink Volvik bold – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 31. marts 2025

Nanna Koerstz Madsen var nr. 2, 2 og 3 efter de første tre runder af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, og hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk