Bryson DeChambeau vandt den individuelle turnering ved LIV Golf Greenbrier efter en 58’er i finalerunden, mens Torque GC vandt holdturneringen for fjerde gang i år.
Inden finalerunden delte David Puig og Matthew Wolff føringen i -12 foran Richard Bland, Talor Gooch og Bryson DeChambeau i -11.
Bryson DeChambeau gik første runde i -2 og kom med i toppen efter en 61’er (-9) i anden runde. I tredje og sidste runde skulle DeChambeau to-putte sidste hul for at bryde 60 slag, men han holede første putt fra 12 meter for en 58’er (-12).
Bryson DeChambeau er den første til at bryde 60 slag på LIV Golf, og vandt sin første LIV Golf sejr i -23 foran Mito Pereira i -17 efterfulgt af Richard Bland, David Puig og Matthew Wolff i -16.
Tre 58’ere på internationale tours
Det er den blot tredje 58’er på en international tour gennem tiderne. Ryo Ihikawa gik en 58’er i finalerunden af The Crowns 2010 på Japan Golf Tour, mens Jim Furyk gik en 58’er i Travelers Championship 2016 på PGA Tour, hvor han “kun” blev nr. 5.
Torque GC vandt holdturneringen for fjerde gang pr
I holdturneringen førte Torque GC i -34 foran Stinger GC i -30 inden finalerunden.
Og Torque GC med Joaquinn Niemann, David Puig, Sabastian Munoz og Mito Pereira vandt i -49 foran Crushers GC i -46 og Stinger GC i -40.
Crushers GC er med Bryson DeChambeau, Charless Howell III, Paul Casy og Anirban Lahiri, mens Louis Oosthuizen, Dean Burmester, Branden Grace og Charl Schwartzel er på Stinger GC.
Det var som nævnt fjerde gang i år, at Torque GC kunne løfte trofæet, men det er dog fortsat 4Aces GC der fører ranglisten, selvom de blev nr. 12 og sidst i -14.
4 mio. $ for sejren
Der blev spillet om 25 mio. $ med 20 mio. $ i den individuelle turnering, hvoraf vinderen fik 4 mio. $ for sejren svarende til 27 mio. danske kroner.
Der er 5 mio. $ i holdturneringen med 3 mio. $ til vinderne, 1,5 mio. $ til nr. 2 og 500.000 $ til nr. 3. Det er beløb de fire spillere på holdet deler.