KlubnytBrundtland Golfcenter styrker sekretariatet

Brundtland Golfcenter styrker sekretariatet

Pr. 1. august er Tina Okholm Christensen ansat i sekretariatet/receptionen på Brundtland Golfcenter.

Tinas primære funktion vil være at sælge golfophold, 1 dags arrangementer, Company Days samt spilleretter til Brundtland Golfcenter og deltage i afviklingen af disse arrangementer og medvirke til, at Brundtland Golfcenters gæster får så optimal en oplevelse som overhovedet muligt på det dejlige anlæg, der rummer 18 hullers mesterskabsbane, 9 hullers pay & play bane, fodboldgolf, restaurant, selskabs- og mødefaciliteter og hotel med 22 flotte lejligheder direkte til 1. teested og alle med udsigt over golfbanen.

Tina Okholm Christensen – Foto: PR

Tina er selv en habil golfspiller og har i mange år været medlem både i Haderslev Golfklub og Royal Oak, så hun har et godt kendskab til de sønderjyske golfspillere og deres krav og ønsker.

Tina var i 2 ½ år golfmanagerassistent på Royal Oak, men har også været selvstændig med en større cykelforretning i Ikast i 11 år, været stewardesse hos DFDS på ruten København-Oslo og har en betydelig salgserfaring.

Tina stammer oprindeligt fra Esbjerg, men bor privat i Vojens sammen med sin samlever, der også er ivrig golfspiller.

Tina tiltrådte jobbet 1. august og er allerede godt i gang med at sælge arrangementer for efteråret og for 2019.

Tina er også tiltænkt en vigtig rolle i forbindelse med den erhvervsklub, der snart startes op på Brundtland Golfcenter.

Den nye erhvervsklub vil være åben både for golfspillere og ikke-golfspillere og her kan man allerede nu forvente en række spændende foredragsholderes besøg.

Formålet med erhvervsklubben er at knytte sponsorer, erhvervsfolk og andre interesserede til et fælles netværk og det vil også være muligt for medlemmerne at invitere kunder og forretningsforbindelser med til møderne i erhvervsklubben, der vil fungere helt uafhængigt af Brundtland Golfklub.

Der er i øvrigt sket rigtig meget på Brundtland Golfcenter i 2018, men noget af det allervigtigste er, at centret er blevet selskabsmedlem af DGU, hvilket betyder, at man i forbindelse med salg af spilleretter også er i stand til at udstede et fuldgyldigt DGU medlemskort, der giver ret til for indehaveren at spille greenfee på stort set alle golfbaner i ind- og udland.

Brundtland Golfklub, der er stiftet af en kreds af lokale spillere og som allerede nu har stor tilslutning, er et andet nyt tiltag omkring, men helt uafhængigt af Brundtland Golfcenter, der ejes af golfspilleren og ejendomsmægleren Eivind Dam Jensen, der overtog centret i 2010.

www.brundtlandgolfcenter.dk

Brundtland Golfcenter – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk