MajorsThe OpenDaniel Brown fører The Open med Nicolai Højgaard i top-5 efter første...

Daniel Brown fører The Open med Nicolai Højgaard i top-5 efter første runde

Nogle prøvede at være først med nyhederne ved at give The Open føringen til Shane Lowry, men i næstsidste gruppe tog Daniel Brown føringen efter første runde på Royal Troon. Åberg, Hovland, McIlroy og Tiger ligger til at misse cuttet. Der er højdepunkter fra første runde i videoen ovenfor.

Fire danskere er med, og blandt dem fik Nicolai Højgaard en rigtig flot start med en runde i -2, som giver ham en delt 4. plads. Thorbjørn Olesen er nr. 31 efter en runde i +1.

Nicolai Højgaard under The Open 2024 – Foto: golfsupport.nl

Rasmus Højgaard fik en dårlig start med og var +5 efter 10 huller, men birdies på 15. og 17. hul gav en runde i +3 og en delt 69. plads. Han spiller med amatøren Jacob Skov Olesen i de første to runder, og han var +6 efter 10 huller inden en birdie på 16. gav en runde i +5 og en delt 96. plads. Tredje mand i gruppen er Henrik Stenson, der vandt The Open 2016 på Royal Troon, og han var rundt i +6, så holdscoren var ikke god.

Top-70 og lige klarer cuttet efter anden runde.



Daniel Brown tog føringen på sidste hul

Efter en ellers blæsende dag løjede vinden af sidst på dagen, og det udnyttede Daniel Brown i dagens næstsidste gruppe. Og han spillede også godt i starten, for med starttid kl. 16:16 lokal tid var han uden bogeys, og med seks birdies fører han i -6. DP World Tour spilleren Daniel Brown, der vandt ISPS Handa World Invitational 2023, kom med i feltet via Final Qualifying, hvor han holede et 6 meter putt på sidste for at undgå omspil. Den 29-årige englænder spiller sin første major i karrieren.

Shane Lowry, der vandt The Open 2019, gik -5 og er alene på 2. pladsen foran Justin Thomas i -3. Nicolai Højgaard deler 4. pladsen i -2 med Alex Noren, Justin Rose, Russell Henley, Xander Schauffele, Mackenzie Hughes og Joe Dean.

Adam Scott, Brooks Koepka, Matt Fitzpatrick og Scottie Scheffler er nr. 11 i -1, Jordan Spieth nr. 18 i par, Robert MacIntyre og Padraig Harrington nr. 31 i +1, Jon Rahm, Phil Mickelson, Patrick Cantlay, Collin Morikawa og den forsvarende mester Brian Harman nr. 42 i +2, Dustin Johnson nr. 69 i +3.

Åberg, Hovland, McIlroy og Tiger er udenfor cutgrænsen

De nævnte er indenfor cutgrænsen på top-70, mens Ludvig Åberg og Viktor Hovland er nr. 82 i +4, Tommy Fleetwood, Bryson DeChambeau, Max Homa og Will Zalatoris nr. 96 i +5.

Rory McIlroy, Louis Oosthuizen og Wyndham Clark er noget overraskende nr. 129 i +7 mens Rickie Fowler og Tiger Woods er nr. 138 i +8.

Rory McIlroy under The Open 2024 – Foto: golfsupport.nl
15,5 timers direkte golf på TV og streaming

TV-dækningen skulle være slutte kl. 21:30, men med Daniel Brown helt fremme til sidste gruppe kom i klubhuset, så der blev der sendt direkte frem til kort før kl. 23 og altså næsten 15,5 time efter sendingen begyndte kl. 7:30! Og den begynder igen fredag morgen kl. 7:30.



The Open sendes på V Sport Golf og Viaplay Total. Finalerunden kan også ses på TV3 MAX. Læs mere i denne artikel og se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Tiger Woods under The Open 2024 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk