Brooks Koepka vandt LIV Golf Greenbrier efter omspil mod Jon Rahm, og hans Smash GC hold vandt også holdturneringen. Graeme McDowell spiller på Smash GC, men han havde doping-karantæne.
Brooks Koepka og Jon Rahm sluttede i -19 inden Brooks Koepka vandt med en par på første omspilshul.
Jason Kokrak blev nr. 3 i -18, mens Marc Leishman og Richard Bland delte 4. pladsen i -17.
Det var Brooks Koepkas 5. sejr i de 31 regulære LIV Golf turneringer som han har spillet. Han er den mest vindende på LIV Golf, hvor ingen andre har vundet flere end tre turneringer.
Holdturneringen blev som nævnt vundet af Smash GC, hvor Brooks Koepka var kaptajn for Talor Gooch, Jason Kokrak og John Catlin som reserve for Graeme McDowell. Efter en doping-karantæne på én turnering for brug af næsespray med et stof på dopinglisten måtte McDowell ikke spille, men han er tilbage ved den næste turnering.
Smash GC vandt i -53 foran Ripper GC i -50 og Legion XIII i -42.
4 mio. $ for sejren
Som i de øvrige regulære LIV Golf turneringer blev der spillet om 25 mio. $ med 20 mio. $ i den individuelle turnering, hvoraf vinderen fik 4 mio. $ for sejren svarende til 27,8 mio. danske kroner.
Der var 5 mio. $ i holdturneringen med 3 mio. $ til vinderne, 1,5 mio. $ til nr. 2 og 500.000 $ til nr. 3. Det er beløb de fire spillere på holdet deler.