Japan Golf TourBrooks Koepka vandt Dunlop Phoenix i Japan for andet år i træk

Brooks Koepka vandt Dunlop Phoenix i Japan for andet år i træk

Den forsvarende mester Brooks Koepka vandt den traditionsrige Dunlop Phoenix Tournament i Japan, hvor der altid er en række internationale spillere i feltet.

Inden finalerunden førte Brooks Koepka i -16 foran Sang-Hee Lee i -12 og Tour Championship vinderen Xander Schauffele i -11.

Koepka vandt med ni slag foran nr. 2!

Med en finalerunde i -4 vandt Brooks Koepka i -20, hvilket var hele ni slag bedre end Prayad Marksaeng, Sang-Hee Lee og Xander Schauffele i -11.

Hideki Matsuyama, der vandt turneringen i 2014, blev nr. 5 i –10.

Wesley Bryan blev nr. 9 i -8 og Ryo Ishikawa nr. 27 i -3.

Førstepræmie på 2,25 mio. kroner

Der blev spillet om 200 mio. Yen, svarende til omkring 11,25 mio. kroner, hvoraf Brooks Koepka fik 40 mio. Yen, hvilket svarer til 2,25 mio. danske kroner.

Det var Brooks Koepkas anden sejr i år, da han i juni blev majorvinder med sejr i US Open. Den 27-årige amerikaner begyndte sin professionelle karriere i Europa, hvor han vandt en Challenge Tour turnering i 2012 og tre i 2013. I 2014 vandt han Turkish Airlines Open på Europa Touren.

Hans 23-årige lillebror, Chase Koepka, får vi at se på Europa Touren i den kommende sæson, da han blev nr. 9 ud af de 15, der fik Europa Tour kortet via Challenge Tourens Road to Oman rangliste.

Bjørn vandt i 1999 og 2003

Thomas Bjørn har vundet Dunlop Phoenix Tournament to gange i 1999 og 2003.

Tiger Woods, Luke Donald, Tom Watson, Seve Ballesteros og nu Brooks Koepka har også vundet turneringen to gange, mens Hideki Matsuyama, Edoardo Molinari, Ian Poulter, Padraig Harrington, David Duval, Lee Westwood og Ernie Els også er blandt de tidligere vindere.

Dunlop Phoenix Tournament, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 13. januar 2025

Med sin tredje PGA Tour sejr på to år, den femte i karrieren, rykkede Nick Taylor frem som nr. 29 på verdensranglisten, hvor Sony...

Greg Norman træder tilbage – ny LIV direktør kommer fra bl.a. Legoland

Greg Norman træder tilbage som direktør for LIV Golf, og erstattes af Scott O’Neil med øjeblikkelig virkning. 69-årige Greg Norman har været med helt...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk