Bronte Law vandt Aramco Team Series – London på dramatisk vis, da hun på sidste hul holede et 17 meter putt for eagle.
De to danskere missede cuttet efter anden runde. Cuttet blev +6, så Nanna Koerstz Madsen i +10 og Smilla Sønderby i +14 var ikke med i lørdagens finalerunde på Centurion Club. Samme bane der i sidste uge var vært for herrernes LIV Golf Invitational.
Bronte Law vandt foran Georgia Hall
På 18. tee var Bronte Law ét slag efter Georgia Hall, som allerede var i klubhuset i -8. Law skulle således have en birdie på det afsluttende par-5 hul for at komme i omspil, men hun afsluttede med en eagle fra 17 meter.
Bronte Law vandt i -9 foran Georgia Hall i -8. Linn Grant, der vandt Volvo Car Scandinavian Mixed i sidste uge, blev nr. 3 i -7 foran Charley Hull i -6 og Whitney Hillier i -4.
Aramco Team Series, London – individuelt, resultat
Team Garcia vandt holdturneringen
Team Garcia med Nicole Garcia, Kelly Whaley, Madelene Stavnar og amatøren Mia Baker vandt den sideløbende holdturnering.
Holdturneringen blev som sådan afsluttet fredag, med Team Gacia og Team Wikstrom på en delt førsteplads i -27, men omspillet spillede de lørdag efter en individuelle turnering.
Her sikrede Nicole Garcia sejren med en par på 18. hul, mens Ursula Wikstrom lavede en dobbeltbogey.
Team Madsen med Nanna Koerstz Madsen, Smilla Sønderby, Lucie Malchirand og amatøren M. Gilbert blev nr. 26 i -14.
Aramco Team Series, London – hold, resultat