PopulærtLadies European TourBritish Open kval. glippede for Emily - Nicole og Nanna er med

British Open kval. glippede for Emily – Nicole og Nanna er med

Det lykkedes desværre ikke for Emily Kristine Pedersen at komme med i denne uges Ricoh Women’s British Open via mandagens kvalifikation, men Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen er med i feltet.

Ricoh Women’s British Open spilles på Royal Lytham & St Annes GC i England fra på torsdag til søndag.

I mandagens kvalifikation spillede man om 17 pladser i Ricoh Women’s British Open. Med en runde i +9 sluttede Emily langt tilbage som nr. 114 ud af de 118 deltagere.

Den svensk amatør Linn Grant vandt igen

Den svenske amatør Linn Grant blev en suveræn vinder af kvalifikationen i -10, selvom hun startede runden med fire par, foran Cloe Frankish i -6 og Rachael Goodall i -5. I maj vandt Linn Grant også den europæiske kvalifikation til US Women’s Open.

En anden svensk amatør, Frida Kinhult, kvalificerede sig på en delt 4. plads i -4.

12 spillere i -3 var i omspil om de sidste 7 pladser. Heriblandt Paula Creamer, som ikke kvalificerede sig, men er første reserve.

Ricoh Women’s British Open – Final Qualifying, resultat

Nicole og Nanna er med i feltet

Afsnittet nedenfor er rettet, da vi i første omgang havde skrevet noget forkert ift. hvordan Nicole og Nanna var kvalificeret. Vi beklager fejlen.

Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen er som nævnt med i turneringen, som In-Kyung Kim vandt sidste år, mens Ariya Jutanugarn vandt i 2016.

Nicole er kvalificeret ved at være blandt de 10 bedst placerede LET medlemmer på verdensranglisten, som ikke sluttede i top-15 ved British Open sidste år, mens Nanna kvalificerede sig ved at være blandt de 5 bedste LPGA medlemmer i Marathon Classic, der ikke i forvejen var kvalificeret. Nanna blev nr. 16 i Marathon Classic.

Ricoh Women’s British Open, deltagerfeltet

Nicole Broch Larsen – Foto: Ladies European Tour
Sendes direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fra torsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Fem majors på LPGA men kun to på LET

Mens der hos herrerne er enighed om de fire internationale majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours.

Da LPGA er den førende tour, tages der oftest udgangspunkt i deres majors. På LPGA er der fem majors med ANA Inspiration, US Women’s Open, KPMG Women’s PGA Championship, Ricoh Women’s British Open og Evian Championship.

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun Ricoh Women’s British Open og Evian Championship tæller som majors.

Målt på præmiesum er US Women’s Open den største med en præmiesum på 5 mio. $. Der spilles om 3,85 mio. $ i Evian Championship, 3,65 mio. $ i KPMG Women’s PGA Championship, 3,25 mio. $ i Ricoh Women’s British Open, mens der spilles om 2,8 mio. $ i ANA Inspiration.

Nanna Koerstz Madsen – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk