PopulærtDP World TourBranden Grace vandt Nedbank Golf Challenge

Branden Grace vandt Nedbank Golf Challenge

Sydafrikanske Branden Grace vandt Nedbank Golf Challenge hosted by Gary Player, der også kaldes Afrikas major.

Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen sluttede flot af med runder i henholdsvis -5 og -4, hvilket gav dem en delt 12. plads i -2.

Efter en runde i -1 blev Lucas Bjerregaard nr. 37 i +3, mens Thomas Bjørn blev nr. 60 i +10 efter en finalerunde i -3.

Thorbjørn, Kjeldsen og Lucas i sæsonfinalen

I den kommende uge er der sæsonfinale i Dubai, hvor kun top-60 på Race to Dubai ranglisten er kvalificeret. Ved afbud kommer de næste med.

Der er tre danskere i Dubai, da Thorbjørn Olesen er nr. 22, Søren Kjeldsen nr. 48 og Lucas Bjerregaard nr. 53 på Race to Dubai ranglisten.

Grace vandt med ét slag

Med et holet 12 meter putt for birdie på 16. hul gik Branden Grace finalerunden i -6, hvor han ramte alle 18 greens i regulation, hvilket gav ham sejren i -11 foran Scott Jamieson i -10 og Victor Dubuisson i -9.

Haotong Li var dagens bedste med en runde i -8, så han blev nr. 4 i -7 foran Martin Kaymer i -6. Darren Fichardt og Lee Westwood delte 6. pladsen i -5, mens Matthew Fitzpatrick og Louis Oosthuizen delte 8. pladsen i -4.

Fleetwood er tæt på at vinde Race to Dubai ranglisten

Med en delt 10. plads i -3 udbyggede Tommy Fleetwood sin føring på Race to Dubai ranglisten, hvor han nu kun kan blive indhentet af Justin Rose og Sergio Garcia.

Alex Noren blev nr. 12 i -2, Tyrrell Hatton nr. 19 i -1, Francesco Molinari nr. 27 i par og Rafa Cabrera Bello nr. 42 i 4.

8 sejre på Europa Touren, 1 på PGA Tour og 62’er i en major

Det var 29-årige Branden Graces ottende sejr på Europa Touren, og den første siden han sidste år vandt Commercial Bank Qatar Masters for andet år i træk. Siden vandt sin første PGA Tour sejr i RBC Heritage 2016.

Under The Open 2017 satte Branden Grace ny rekord for den laveste runde nogensinde i en major, da han gik en 62’er på Royal Birkdale.

Nedbank Golf Challenge hosted by Gary Player, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Seed lancerer AI bold, der rammer flere fairways og finder vej til hullet

Opdateret: Aprilsnar! Nyheden om AI bolden er en aprilsnar, men Seed Golf er blevet et populært mærke golfbolde. Ikke mindst i hjemlandet Irland, men...

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk