Korn Ferry TourBrady Schnell vandt i Wichita, hvor Cappelen blev nr. 4

Brady Schnell vandt i Wichita, hvor Cappelen blev nr. 4

Brady Schnell vandt Wichita Open Supporting Wichita’s Youth, hvor Sebastian Cappelen blev nr. 4 efter to bogeys på de sidste 3 huller. Det er Cappelens bedste resultat siden han vandt i 2014.

Sebastian Cappelen var på en delt førsteplads i -5 efter første runde og på andenpladsen i -11 inden finalerunden. Blot ét slag fra Scott Pinckney i -12 og ét slag foran Brady Schnell i -10.

De tre spillede i førerbolden søndag, hvor Cappelen var på en delt førsteplads, inden han desværre lavede to bogeys på de tre sidste huller.

Cappelen gik finalerunden i -1, hvilket gav ham en delt 4. plads i -12 sammen med Wes Roach og Justin Hueber.

Brady Schnell vandt efter omspil

Brady Schnell, Brandon Hagy og Scott Pinchney sluttede i -14, så de tre var i omspil om sejren. Et omspil Brady Schnell vandt med en birdie på andet omspilshul.

Det var 33-årige Brady Schnells første sejr på Web.com Tour i hans turnering nr. 100.

Cappelens bedste resultat siden sejren i 2014

En 4. plads er Sebastian Cappelens bedste resultat på Web.com Tour siden han vandt Air Capital presented by Aetna 2014 i sin debut.

Siden har han haft et par 5. pladser, og hans hidtil bedste resultat i år var en 8. plads i Club Colombaia Championship i februar, mens han havde misset cuttet i otte af sine seneste 10 turneringer.

Wichita Open Supporting Wichita’s Youth, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ugens DP World Tour turnering sendes ikke på TV og streaming!

Der er syv danskere i denne uges Hainan Classic på DP World Tour, og Rasmus Neergaard-Petersen er den højest rangerede i feltet. Men desværre...

Fire danskere i holdturneringen Zurich Classic of New Orleans på PGA Tour

Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaard, Thorbjørn Olesen og Niklas Nørgaard er med i holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold. 80 to-mandshold er med, så...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk