Korn Ferry TourBo Hoag vandt Korn Ferry Tour Q-School - nedturen fortsætter for Wesley...

Bo Hoag vandt Korn Ferry Tour Q-School – nedturen fortsætter for Wesley Bryan

Bo Hoag vandt Korn Ferry Tour Tourskolen, der blev spillet fra fredag til mandag. Det blev en stor skuffelse for 32-årige Wesley Bryan, som nogle sikkert husker for trick shots og som vinder af RBC Heritage 2017, da han sluttede næstsidst i feltet.

Vinderen af Tourskolen får et fuldt Korn Ferry Tour kort, mens nr. 2 – 10 samt lige får 12 garanterede starter i sæsonen og nr. 11 – 40 samt lige får 8 garanterede starter i sæsonen. Resten får et dårligere kort, der kan give adgang til enkelte turneringer.

Bo Hoag vandt foran Chan Kim

Inden finalerunden førte Chan Kim i -13 foran Chris Gotterup, Chase Seiffert, Jared Sawada og Alan Wagner i -9.

34-årige Bo Hoag, der har spillet på PGA Tour de seneste tre sæsoner men blev nr. 195 på FedExCup ranglisten i år, gik finalerunden i -6 og vandt i -14 foran Chan Kim i -13.

Chan Kim har en interessant historie, for han er amerikaner, men født i Sydkorea og opvokset på Hawaii. Han er 32 år og siden han blev professionel i 2010, har han bl.a. spillet i Canada, Challenge Touren i Europa og Asian Tour inden han de seneste år har spillet på Japan Golf Tour. Han har vundet syv turneringer på Japan Golf Tour, hvor han vandt pengelisten i 2020-21.

Der var ikke så mange europæere i feltet, og kun tyske Thomas Rosenmueller på en 5. plads sluttede i top-25, og svenske Tim Widing blev nr. 29 så de får nogle starter. Alex Fitzpatrick, der er lillebror til Matt Fitzpatrick, blev nr. 95.

Flere mere eller mindre kendte tidligere PGA Tour spillere var med. Daniel Summerhays, som nogle måske husker for en 8. plads i US Open 2016 og en 3. plads i US PGA Championship, blev nr. 17.

Lang nedtur for Wesley Bryan

32-årige Wesley Bryan, der vandt RBC Heritage 2017 på PGA Tour, og stormede i top-50 på verdensranglisten, blev nr. 143 og næstsidst blandt dem der gennemførte i +17.

De seneste år har han været hårdt ramt af skader i skulder og håndled. Han har været ude med lange pause efter operationer, og vejen tilbage til PGA Tour synes at være meget lang.

Han spillede blot 5 PGA Tour turneringer i 2018-19, 4 i 2019-20, 11 i 2020-21 og 19 turneringer i 2021-22, hvor han blev nr. 200 på FedExCup ranglisdten.

Tidligt i karrieren havde Wesley Bryan svært ved at bryde igennem på diverse mini-tours, men han fik stor succes som den ene bror i trick shot gruppen Bryan Bros. I 2015 fik Wesley Bryan et Korn Ferry Tour kort via tourskolen, og han kvalificerede sig til PGA Tour ved at vinde tre sejre i 2016.

Korn Ferry Tour Qualifying Tournament, resultat

Wesley Bryan – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk