PopulærtDP World TourBlot anden gang WGC - Match Play er uden danskere

Blot anden gang WGC – Match Play er uden danskere

For blot anden gang siden WGC – Dell Technologies Match Play blev spillet for første gang i 1999, er ingen danskere kvalificeret til hulspilsturneringen for verdens bedste.

Det er top-64 på verdensranglisten som kvalificerer sig til hulspilsturneringen, som gennem årene har haft forskellige titelsponsorer. Ved afbud kommer de næste med, så man kan sige, at feltet er en målestok for de bedste spillere.

Ingen danskere var i nærheden af at blive tilbudt en plads i år. Thorbjørn Olesen var bedste dansker på kvalifikationsdatoen, men det som nr. 97 på verdensranglisten. Made in Denmark 2017 vinderen Julian Suri på 70. pladsen kom med som den sidste.

Bjørn var førstereserve i 2015 – har meldt afbud tre gange

2015 var den hidtil eneste gang, at der ikke har været mindst én dansker kvalificeret til turneringen, og dengang var Thomas Bjørn førstereserve.

I 2015 var Thomas Bjørn bedste dansker som nr. 68 på verdensranglisten ved kvalifikationsdatoen den 19. april. Der kom tre afbud, så alle foran Bjørn kunne komme med.

Der var heller ikke dansk deltagelse i 2001, 2002 og 2006, men alle tre år var Thomas Bjørn kvalificeret som henholdsvis nr. 20, 24 og 28 på verdensranglisten.

I 2001 var der mange afbud, da WGC turneringen blev spillet i Australien meget tidligt på året fra den 3. – 7. januar, så nr. 104 på verdensranglisten kom med. I 2002 og 2006 meldte Bjørn afbud på grund af skader.

Kjeldsen blev nr. 5 sidste år

Thomas Bjørn har således været kvalificeret 12 gange, men kun deltaget 9 gange med en 9. plads i år 2000 som det bedste resultat.

Det hidtil bedste danske resultat kom sidste år, hvor Søren Kjeldsen vandt sin pulje foran Rory McIlroy og nåede til kvartfinalerne, hvor han tabte til Jon Rahm, som siden tabte finalen til vinderen Dustin Johnson.

I skemaet nedenfor ses alle danske spillere og resultater i WGC – Match Play gennem årene. Tallet i parentes er det antal gange, at vedkommende har været kvalificeret.

SK (4)TO (3)TB (12)AH (6)SH (3)
2018
20175
201651 38
2015
2014 3317
2013 17
20123317
20111733
2010331733
2009333333
20083333
200733
2006Afbud
200533
200417
200333 33
2002Afbud
2001Afbud
20009
199917

SK = Søren Kjeldsen, TO = Thorbjørn Olesen, TB = Thomas Bjørn, AH = Anders Hansen, SH = Søren Hansen

Søren Kjeldsen og Jon Rahm under WGC – Dell Technologies Match Play 2017 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk