Ti danskere er med i de fire Second Stage turneringer af Europa Tourens Tourskole som spilles fra fredag til mandag. Desværre er ingen af dem med helt fremme efter første runde. Som nr. 23 på El Saler er Patrick Winther bedste dansker.
Der er mindre pengepræmier til de bedste, men for deltagerne handler det udelukkende om at kvalificere sig til den afgørende finale. Den begynder lørdag i næste uge på PGA Catalunya Resort nær Barcelona, hvor top-25 og lige får et Europa Tour kort.
Vi kender endnu ikke det antal, som kvalificerer sig fra hver af de fire baner i Second Stage, hvor der er omkring 80 spillere på hver bane. Det forventes offentliggjort senere fredag, men det er formentlig knap 20 spillere fra hver bane, som går videre til finalen.
Der spilles uden cut i Second Stage, men en spiller kan trække sig mellem runderne, hvis han føler at muligheden for videre avancement er udspillet.
Andreas Hartø er nr. 46 på Las Colinas
På Las Colinas er Andreas Hartø nr. 46 i par, mens Benjamin Poke er nr. 59 i +2.
Svenskerne Robin Akstrand og Niclas Johansson deler føringen i -6 med Panuphol Pittayarat fra Thailand.
Q-School Stage II – Las Colinas, leaderboard
Patrick Winther er nr. 23 på El Saler
Der er fem danske deltagere på El Saler, hvor Patrick Winther er nr. 23 i -2, mens Rasmus Hjelm og Martin Simonsen deler 32. pladsen i -1. Simon Gundorph er nr. 57 i +2 og Mads Søgaard nr. 69 i +3.
Fabien Marty fører i -8 foran tyske Christopher Carstensen i -7,
Q-School Stage II – El Saler, leaderboard
Mark F Haastrup er nr. 30 på Lumine
Mark Flindt Haastrup er eneste dansker deltager på Lumine, hvor en runde i -2 rækker til en 30. plads.
Davis Law og Charlie Bull deler føringen i -6.
Q-School Stage II – Lumine, leaderboard
Joachim B Hansen er nr. 44 på Panoramica
Joachim B Hansen er nr. 44 i -1 på Panoramica, mens Martin Ovesen er nr. 61 i +1.