T-Mobile Match Play presented by MGM Rewards på LPGA er begyndt som en slagspilsturnering inden de otte bedste skal spille hulspil i weekenden. Nanna Koerstz Madsen er i top-10 efter første runde, som blev spillet onsdag.
96 deltagere er med, og efter de første 36 hullers slagspil, onsdag og torsdag, klarer top-65 og lige cuttet. Der spilles også slagspil på fredag, og så er der endnu et cut, så kun de otte bedste går videre til weekenden. Hvis flere end otte er lige, vil der være et hul-for-hul omspil.
Lørdag og søndag spilles så hulspil, hvor spillerne seedes efter placering i slagspil, så nr. 1 kan spille mod nr. 8. Er flere lige seedes de efter laveste 3. runde, laveste 2. runde, laveste 1. runde og til sidst placering på verdensranglisten.
Lørdag er der kvartfinaler om formiddagen og semifinaler om eftermiddagen inden finalen på søndag.
Da Pajaree Anannarukarn vandt sidste år, hvor Bank of Hope var titelsponsor, bælev der kun spillet hulspil med først 64 deltagere fordelt i 16 puljer.
Nanna Koerstz Madsen i top-10 efter første runde
Nanna Koerstz Madsen gik første runde i -2, så hun er nr. 7 efter første runde, mens Emily K Pedersen er nr. 72 i +5.
Sei Young Kim fører i -6 foran ANWA 2023 vinderen Rose Zhang og Danielle Kang i -2.
V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på https://www.19hul.dk/tv.