Billy Horschel & Scott Piercy vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans på PGA Tour. I 1. og 3. runde spillede man fourball, mens der blev spillet foursome i 2. og 4. runde.
Med en finalerunde i -5 vandt Billy Horschel & Scott Piercy i -22 foran Jason Dufner & Pat Perez i -21 samt Charl Schwartzel & Louis Oosthuizen i -20.
Patrick Reed & Patrick Cantlay blev nr. 7 i -17, Justin Rose & Henrik Stenson nr. 19 i -14, mens Bubba Watson & Matt Kuchar blev nr. 28 i -11.
Mange af de bedste missede cuttet
En række af de bedste på verdensranglisten deltog i turneringen, men flere af dem måtte holde fri i weekenden, hvor kun top-35 af de 80 to-mandshold var med.
Justin Thomas & Bud Cauley, Jordan Spieth & Ryan Palmer, Sergio Garcia & Rafa Cabrera Bello, de forsvarende mestre Jonas Blixt og Cameron Smith, Wesley Bryan & Jon Rahm samt Brooks Koepka & Marc Turnesa var således blandt dem der missede cuttet.
Tæller til PGA Tour ranglisterne men ikke til verdensranglisten
Der blev spillet om en præmiesum på 7,2 mio. $, hvoraf vinderne fik godt 2 mio. $ til deling dvs. omkring 1 mio. $ til dem hver. Som normalt var der som sådan 500 FedExCup point til vinderen og 300 point til nr. 2, men vinderne deler pointene, så de får 400 point hver.
Pengepræmierne og FedExCup pointene tæller til ranglisterne, ligesom det for både Billy Horschel og Scott Piercy tæller som en officiel PGA Tour sejr. Der blev dog ikke spillet om point til verdensranglisten.
Det var Billy Horschels femte PGA Tour sejr, og den anden i Zurich Classic of New Orleans, som han vandt da det i 2013 var en individuel turnering. 31-årige Horschel vandt Tour Championship og FedExCup’en i 2014. 39-årige Scott Piercy er nu oppe på fire PGA Tour sejre i karrieren.