BettingBetting Tips, uge 7 2019

Betting Tips, uge 7 2019

Med Phil Mickelson som vinder på Pebble Beach kom der endelig overskud på kontoen, så vi håber at holde momentum i denne uge.

Som i sidste uge spiller Europa Touren i Australien, hvor ISPS Handa World Super 6 Perth er uden dansk deltagelse. Som de seneste to år spilles et anderledes format med tre runder slagspil inden top-24 spiller hulspil på søndag. Der er således cut efter både anden og tredje runde, men alle der klarer det første cut får del i præmiepengene og point. Brett Rumford vandt i 2017 og Kiradech Aphibarnrat i 2018, men ingen af dem er med i år.

På PGA Tour er Tiger Woods vært for Genesis Open på Riviera CC, da det er Tigers TGR Live selskab der arrangerer turneringen. Bubba Watson er forsvarende mester, da han vandt turneringen for tredje gang sidste år. Dustin Johnson vandt i 2017.

Der er et meget stærkt felt, som udover Tiger, Bubba Watson og Dustin Johnson bl.a. også tæller Justin Thomas, Bryson DeChambeau, Jon Rahm, Xander Schauffele, Rory McIlroy, Tony Finau, Tommy Fleetwood, Marc Leishman, Patrick Cantlay og Jordan Spieth.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


ISPS Handa World Super 6 Perth

Lucas Herbert (Vinder til odds 22)
Missede cuttet med et enkelt slag i sidste uge efter en dårlig tredje runde, men før det blev Lucas Herbert nr. 7 i Dubai. Blev nr. 3 sidste år efter en tabt semifinale mod vinderen Aphibarnrat, mens han blev nr. 9 i 2017

Jason Scrivener (Vinder til odds 18)
Scrivener var også på listen i sidste uge, hvor han blev nr. 4, hvilket var hans fjerde top-10 placering i fem turneringer denne sæson. Blev nr. 26 sidste år, nr. 4 i 2017 og nr. 3 da det var en slagspilsturnering i 2016.

Nick Flanagan (Vinder til odds 125)
I sidste uge gik Nick Flanagan -10 i første runde, men særligt en 76’er under svære betingelser lørdag resulterede i en 10. plads. 34-årige Flanagan vandt US Amateur 2003, og har vundet fire gange på Web.com Tour men den seneste sejr var i 2012. Har blot spillet 16 turneringer de seneste to år, men afsluttede 2018 med en 6. plads i Australian PGA Championship.

Min Woo Lee (Top-10 til odds 5)
Nyprofessionelle Min Woo Lee blev nr. 5 i ISPS Handa World Super 6 Perth sidste år, hvor han spillede sin første Europa Tour turnering. Havde sin professionelle debut med et misset cut i Abu Dhabi, mens han imponerede i Saudi International med en 4. plads. Spillede på Web.com Tour i sidste uge, hvor han missede cuttet, men vi tager ham til en top-10.


Genesis Open

Rory McIlroy (Vinder til odds 16)
Blev nr. 20 i 2016 og 2018, som er de to gange han har deltaget i Genesis Open. Riviera er en krævende strategisk golfbane, og med sit fokus på PGA Tour her i foråret, tror jeg McIlroy vil være med helt fremme på søndag. Har spillet to turneringer i år med en 4. plads i Sentry Tournament of Champions og en 5. plads i Farmers Insurance Open.

Dustin Johnson (Vinder til odds 9)
Efter sejren i Saudi Arabien havde Dustin Johnson det svært på Pebble Beach, hvor han blev nr. 45, men nu må jetlag være ude af kroppen. Blev nr. 16 Genesis Open sidste år, men han vandt i 2017, mens han blev nr. 4 i 2016 og nr. 2 i både 2015 og 2014.

Xander Schauffele (Vinder til odds 25)
Schauffele vandt årets første turnering på Hawaii, og er siden blevet nr. 25 i Farmers Insurance Open og nr. 10 i Waste Management Phoenix Open. Blev nr. 9 i sin Genesis Open debut sidste år, og verdensranglistens nr. 7 kan få et stort år.

Scott Stallings (Top-10 til odds 8)
Scott Stallings blev nr. 3 på Pebble Beach i sidste uge, og med en 4. plads i Genesis Open sidste år ligner han et godt bud på en top-10 spiller.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

ISPS Handa VIC Open
  • Jason Scrivener (Vinder til odds 14) – Nr. 5
  • Jazz Janewattanond (Vinder til odds 20) – Nr. 27
  • Ben Eccles (Top-10 til odds 6,5) – MC
AT&T Pebble Beach Pro-Am
  • Dustin Johnson (Vinder til odds 5,5) – Nr. 45
  • Jason Day (Vinder til odds 9) – Nr. 4
  • Phil Mickelson (Vinder til odds 25) – Vandt = 2.500 kr.

Med 6 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 600 kr. dvs. et overskud på 1.900 kr.

År til dato:

Indsats: 3.300 kr.
Gevinst: 3.500 kr.
Samlet: + 200 kr.


Vindere i 2019

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 4: Omega Dubai Desert Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 10) = 1.000 kr.

Uge 6: AT&T Pebble Beach Pro-Am
Phil Mickelson (Vinder til odds 25) = 2.500 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk