Europa Touren er rejst videre fra Dubai til Saudi Arabien, hvor Saudi International skal spilles for første gang. Der er et skræmmende stærkt felt med bl.a. verdensranglistens top-3 – Justin Rose, Brooks Koepka og Dustin Johnson – samt Bryson DeChambeau, der er nr. 5 på verdensranglisten. Patrick Reed, Sergio Garcia og Henrik Stenson er også blandt deltagerne. Thorbjørn Olesen, Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen, Joachim B Hansen og Jeff Winther er de fem danske deltagere.
Det er ikke så meget vi kender til værtsbanen Royal Greens Golf and Country Club, men det er en relativ kort bane. Det er normalt en par-72 bane, men to af banens par-5 huller er ændret til lange par-4 huller, så den spilles som par-70 i denne uge.
På PGA Tour gælder den farverige Waste Management Phoenix Open. Gary Woodland er forsvarende mester, mens Hideki Matsuyama vandt i både 2017 og 2016. Phil Mickelson har vundet turneringen tre gange i 1996, 2005 og 2013. Der er flere hundrede tusinde tilskuere, som er med til at skabe en seværdig fest.
Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.
Saudi International powered by SBIA
Sergio Garcia (Vinder til odds 14)
Siden Sergio Garcia fik et wild card til Ryder Cup er han ikke sluttet udenfor top-10 i syv spillede turneringer inklusiv sejren i Andalucia Valderrama Masters. I år er Garcia blevet nr. 7 i SMBC Singapore Open på Asian Tour og nr. 3 i Omega Dubai Desert Classic.
Thorbjørn Olesen (Vinder til odds 28)
Vi havde også Thorbjørn Olesen på listen i sidste uge, hvor han blev nr. 7 i Dubai. Han var ikke helt tilfreds med spillet, men kæmpede sig til en top-10 placering, så han kan meget vel være med fremme igen på søndag.
Matt Wallace (Vinder til odds 25)
Efter en 16. plads i Abu Dhabi blev Made in Denmark 2018 vinderen Matt Wallace nr. 2 i Dubai. Vandt tre Europa Tour turneringer sidste år, og imponerede også i flere af de store turneringer mod slutningen af året med en 5. plads i Nedbank Golf Challenge og en 2. plads i DP World Tour Championship, Dubai.
Paul Waring (Top-10 til odds 8)
Nordea Masters 2018 vinderen Paul Waring har fået en forrygende start på året med en 6. plads i Abu Dhabi og en 3. plads i Dubai. Med de resultater er han et godt bud på en outsider til sejren, men med det meget stærke felt tager vi ham til en top-10 placering.
Waste Management Phoenix Open
Hideki Matsuyama (Vinder til odds 12)
Matsuyama har deltaget i Phoenix Open fem gange med en 4. plads i 2014, en 2. plads i 2015, mens han vandt i både 2016 og 2017! I sit titelforsvar sidste år trak han sig efter første runde med en håndledsskade. I 2017 var han helt fremme som nr. 2 på verdensranglisten, men efter et noget svingende 2018 er han nu nr. 26. Viste god form i sidste uge, hvor han blev nr. 3 i Farmers Insurance Open.
Phil Mickelson (Vinder til odds 25)
Mickelson har vundet turneringen tre gange i 1996, 2005 og 2013. Blev nr. 5 i turneringen sidste år, og har fået en fin start på 2019 med en 2. plads i Desert Classic, hvilket er hans hidtil eneste turnering i år.
Matt Kuchar (Vinder til odds 28)
Med ni PGA Tour sejre har 40-årige Matt Kuchar ikke vundet det antal turneringer han måske burde, men to af disse har været i hans seneste fire turneringer med sejre i Mayakoba Golf Classic og senest Sony Open in Hawaii. De seneste to år er han blevet nr. 5 og 9 i Phoenix Open.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.
- Betting tips 2018 – underskud på 7.356 kr.
- Betting tips 2017 – overskud på 6.234 kr.
- Betting tips 2016 – overskud på 8.719 kr.
Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
Omega Dubai Desert Classic
- Bryson DeChambeau (Vinder til odds 10) – Vandt = 1.000 kr.
- Henrik Stenson (Vinder til odds 20) – MC
- Thorbjørn Olesen (Vinder til odds 40) – Nr. 7
- Søren Kjeldsen (Top-10 til odds 7) – MC
Farmers Insurance Open
- Tony Finau (Vinder til odds 22) – Nr. 13
- Marc Leishman (Vinder til odds 20) – Nr. 43
- Tiger Woods (Vinder til odds 16) – Nr. 20
Med 7 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 700 kr. dvs. et overskud på 300 kr.
År til dato:
Indsats: 2.000 kr.
Gevinst: 1.000 kr.
Samlet: – 1.000 kr.
Vindere i 2018
Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.
Uge 4: Omega Dubai Desert Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 10) = 1.000 kr.