BettingBetting Tips, uge 49 2020

Betting Tips, uge 49 2020

Der er to Europa Tour turneringer i denne uge, med Golf in Dubai Championship presented by DP World og South African Open.

I Dubai er Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Rasmus Højgaard, Jeff Winther, Søren Kjeldsen samt John Axelsen og Niklas Nørgaard Møller på invitationer de syv danskere i feltet. Der spilles på Jumeirah Golf Estates Fire Course, som er lettere end Earth Course, hvor sæsonfinalen spilles i næste uge.

Benjamin Poke og Nicolai Nørgaard er med i Sydafrika, hvor South African Open spilles på Sun City. Gary Player banen er normalt vært for Nedbank Golf Challenge, der desværre blev aflyst i år.

Efter en uges pause spilles der også på PGA Tour, hvor Brendon Todd er forsvarende mester i Mayakoba Golf Classic presented by UNIFIN på El Camaleon.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Golf in Dubai Championship presented by DP World

Matt Wallace (Vinder til odds 18 og top-5 til 5)
Som nr. 51 på verdensranglisten i denne uge er Matt Wallace under pres for at slutte året godt af, så han kan være i top-50 ved nytår. Er senest blevet nr. 37 i RSM Classic og nr. 46 i Masters, men det er dog ikke så længe siden, at han blev nr. 2 i Scottish Championship. Har tidligere gjort det godt i Dubai med en 2. plads i 2018 og igen i 2019.

Robert MacIntyre (Vinder til odds 13 og top-5 til 3,5)
Efter en dårlig periode efter COVID-19 nedlukningen, som påvirkede den unge skotte meget, er han senest blevet nr. 6 i Alfred Dunhill Championship, mens han vandt den ene af de to turneringer på Cypern og blev nr. 3 i den anden. Har også gode minder fra Dubai, hvor han blev nr. 14 i sæsonfinalen sidste år og nr. 8 i Omega Dubai Desert Classic i januar.

Ondrej Lieser (Top-10 til 14)
Ondrej Lieser har været i sit livs form de seneste måneder med to sejre og en 4. plads på Challenge Touren, hvor han vandt Race to Mallorca ranglisten. Vi tager ham til en top-10.


South African Open

Matthias Schwab (Vinder til odds 18)
Talentfulde Matthias Schwab har fortsat sin første Europa Tour sejr til gode, men han har haft en række top-5 placeringer. Har spillet en del i USA i år, hvor han bl.a. blev nr. 3 i Barracuda Championship. Senest blev han nr. 13 i sidste uges Alfred Dunhill Championship.

Dylan Frittelli (Vinder til odds 9)
Dylan Frittelli vandt to mindre Europa Tour turneringer i 2017, Lyoness Open og AfrAsia Bank Mauritius Open, og vandt John Deere Classic 2019 på PGA Tour. Har spillet på PGA Tour i år og været lidt svingende, men blev nr. 8 i RBC Heritage og imponerede med en 5. plads i Masters. Senest missede han cuttet i RSM Classic, men som alle sydafrikanere vil Frittelli meget gerne vinde South African Open.


Mayakoba Golf Classic presented by UNIFIN

Justin Thomas (Vinder til odds 7,5)
Justin Thomas har ikke deltaget i turneringen de seneste år, men en 4. plads i Masters og før det en 2. plads i ZOZO Championship er han svær at komme udenom.

Brooks Koepka (Vinder til odds 12)
Efter en skadespause ser Brooks Koepka ud til at være tilbage efter en 5. plads i Vivint Houston Open og en 7. plads i Masters. Den tidligere verdensetter har spillet 21 turneringer uden en sejr siden WGC – FedEx St Jude Invitational i juli 2019, men ellers vundet mindst en turnering om året siden 2012.

Carlos Ortiz (Vinder til odds 50 og top-5 til 11)
Der er flere profiler fra værtslandet Mexico, som kan gøre sig gældende. Abraham Ancer, der er nr. 22 på verdensranglisten, er den bedste spiller fra Mexico så han løber med meget af opmærksomheden, og han blev nr. 8 i turneringen sidste år og nr. 9 i 2017. Ancer har dog endnu ikke vundet på PGA Tour, men det har Carlos Ortiz, der er nr. 65 i verden efter han vandt Vivint Houston Open i starten af november. Carlos Ortiz blev nr. 2 i Mayakoba sidste år og nr. 9 i 2014, så vi tager Ortiz med på ugens liste.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Alfred Dunhill Championship
  • Christiaan Bezuidenhout (Vinder til odds 16 og top-5 til 4) – Vandt = 2.000 kr.
  • Wilco Nienaber (Vinder til odds 22 og top-5 til 5) – Nr. 12
  • Daniel van Tonder (Vinder til odds 40 og top-5 til 9) – Nr. 39

Med 6 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 600 kr. dvs. et overskud på 1.400 kr.

År til dato:

Indsats: 28.000 kr.
Gevinst: 41.479 kr.
Samlet: + 13.479 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Uge 6: ISPS Handa VIC Open
Min Woo Lee (Top-5 til odds 5,5)
NB: Vi havde ham kun til top-5 og ikke som vinder til odds 21!

Uge 9: Oman Open
Sami Välimäki (Vinder til odds 250 og top-5 til odds 22) = 27.200 kr.

Uge 27: Rocket Mortage Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 6) = 600 kr.

Uge 36: Tour Championship
Dustin Johnson (Vinder til odds 2,88) = 288 kr.

Uge 46: Masters
Dustin Johnson (Vinder til odds 9,5) = 950 kr.

Uge 48: Alfred Dunhill Championship
Christiaan Bezuidenhout (Vinder til odds 16 og top-5 til 4) = 2.000 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk