BettingBetting tips, uge 49 2016

Betting tips, uge 49 2016

UBS Hong Kong Open er årets sidste turnering på Europa Touren, hvor Lasse Jensen er eneste dansker i feltet.

På PGA Tour spilles holdturneringen Franklin Templeton Shootout med 12 tomandshold. Der er forskellige formater de tre turneringsdage.

Nedenfor ses ugens bud på en vinder. Ud for spilleren ses først vinderodds, og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5. I Franklin Templeton Shootout er det nr. 1 – 3.


UBS Hong Kong Open

Patrick Reed (Odds 8,8 / 2,78)
Reed deltog også sidste år, hvor han blev nr. 3. Han siger selv, at han spillede for aggressivt på den korte bane. Med den erfaring rigere er han et godt bud på en vinder.

Thongchai Jaidee (Odds 29 / 5,8)
Har gjort det godt i turneringen tidligere, hvor han er ikke sluttet udenfor top-20 siden 2004. Han blev nr. 2 i 2007 og nr. 3 i 2006, men de seneste seks gange han har deltaget, er en 10. plads dog hans bedste resultat.

Marcus Fraser (Odds 85 / 17)
Skal vinde turneringen for at have muligheden for at kunne vinde Order of Merit på Asian Tour. Det bliver svært, men i 2014 blev han nr. 5 i turneringen, mens han blev nr. 3 i 2012.


Franklin Templeton Shootout

Harris English & Matt Kuchar (Odds 5,2 / 1,6)
Forhåndsfavoritterne English og Kuchar har tidligere været et meget stærkt makkerpar, da de vandt turneringen i 2013, mens de blev nr. 2 i både 2014 og 2015.

Jason Dufner & Brandt Snedeker (Odds 5,5 / 1,65)
Dufner og Snedeker er forsvarende mester. Begge har vundet på PGA Tour i år, og for et par måneder siden vandt Snedeker sin første Europa Tour sejr på Fiji.

Luke Donald & Russell Knox (Odds 12 / 3)
Donald & Knox deltager begge for første gang. Luke Donald er uden de store resultater de seneste måneder, mens Knox har haft tre top-10 placeringer sine seneste fire turneringer. Donald har dog stor erfaring fra Ryder Cup, og de kan vise sig at være et farligt makkerpar.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat. Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Alfred Dunhill Championship

  • Charl Schwartzel (Odds 4,4 / 1,67) – Nr. 4 = kr. 167
  • Branden Grace (Odds 6,6 / 2,26) – Nr. 20
  • Bernd Ritthammer (Odds 95 / 14,5) – Nr. 11

Australian PGA Championship

  • Adam Scott (Odds 4,3 / 1,77) – Nr. 3 = kr. 177
  • Ryan Fox (Odds 28 / 6,2) – Nr. 9
  • Romain Langasque (Odds 65 / 11) – Nr. 10

Hero World Challenge

  • Jordan Spieth (Odds 6,8 / 2,32) – Nr. 6
  • Brooks Koepka (Odds 11 / 3,15) Nr. 13
  • Hideki Matsuyama (Odds 9,4 / 2,62) – Vandt = kr. 1.202

Med 18 væddemål på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 1.800 dvs. et underskud på kr. 254. På trods af en vinder og to top-5 placeringer, men odds var lave :-(.

År til dato:

Indsats: kr. 53.300
Gevinst: kr. 62.539
Samlet: + kr. 9.239

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk