BettingBetting tips, uge 48 2017

Betting tips, uge 48 2017

Der er to Europa Tour turneringer i denne uge med Australian PGA Championship og AfrAsia Bank Mauritius Open. Lasse Jensen og Joachim B Hansen er med i Australien, mens Anders Hansen og Jeff Winther er med på Mauritius.

På PGA Tour gør Tiger Woods comeback i den eksklusive Hero World Challenge, hvor 18 af verdens bedste er med i feltet. Den tæller ikke som en officiel PGA Tour turnering, men der spilles om point til verdensranglisten.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan vinde. Ud for Odds ses først vinderodds og dernæst odds for en top-5 placering.


Australian PGA Championship

Cameron Smith (Odds 11 / 3,25)
Verdensranglistens nr. 86 har top-5 placeringer i sine seneste tre turneringer, hvoraf de to har været på PGA Tour. Blev nr. 5 i sidste uges Emirates Australian Open og før det nr. 3 i The CJ Cup og nr. 5 i CIMB Classic.

Jonas Blixt (Odds 38 / 6,2)
Efter et på mange måder resultatmæssigt skuffende år for svenske Jonas Blixt blev han nr. 2 i sidste uges Emirates Australian Open, hvilket kvalificerede ham til The Open, så måske har han fundet formen. I verdensrangliste-turneringer var hans bedste PGA Tour resultat i 2017 en 18. plads. Blixt vandt dog holdturneringen Zurich Classic of New Orleans sammen med Cameron Smith ovenfor, hvilket tæller som en officiel PGA Tour sejr for dem begge.

Marc Leishman (Odds 8 / 2,58)
Kunne have deltaget i Hero World Challenge, men valgte i stedet at spille i hjemlandet Australien, hvor han aldrig har vundet en større turnering. Blev senest nr. 38 i WGC – HSBC Champions, men har haft en sejr, en 2. plads og en 3. plads i sine seneste fem turneringer.


AfrAsia Bank Mauritius Open

Anders Hansen (Odds 75 / 12)
Flere gange har Anders Hansen bevist, at han stadig kan klare sig på Europa Touren, selvom han ikke spiller så mange turneringer. Senest med en 2. plads på Tourskolen, og han blev nr. 6 i Andalucia Valderrama Masters. Jeg tror på et top-resultat i det lidt svage felt.

Louis Oosthuizen (Odds 7,8 / 2,84)
Oosthuizen er den klart bedste spiller i feltet på Mauritius, hvor han da også er favorit. Er med-designer på en kommende anden bane på Heritage GC, hvilket nok er den primære årssag til, at han er med. Det er ikke sikkert, at han vinder, men verdensranglistens nr. 22 bør være med fremme på søndag. Blev senest nr. 8 i Nedbank Golf Challenge, men var ikke med i sæsonfinalen i Dubai, da han ikke spillede de påkrævede fem turneringer for at tælle på ranglisten.

Alexander Björk (Odds 29 / 7,2)
Blev nr. 2 i sidste uges UBS Hong Kong Open efter en flot rookie sæson på Europa Touren, hvor han blev nr. 43 på Race to Dubai ranglisten efter bl.a. en 5. og en 7. plads i Sydafrika samt en 3. plads i HNA Open de France. En spændende spiller hvis hidtil største sejr er en Challenge Tour turnering i 2016.


Hero World Challenge

Rickie Fowler (Odds 9,2 / 2,34)
Er blevet nr. 3 i Hero World Challenge de seneste to år på Bahamas, hvilket er med til at give ham en plads på listen. Vinder ikke helt så ofte som han måske burde, men er blevet nr. 2 i to tre af sine seneste tre turneringer; OHL Classic af Mayakoba og BMW Championship.

Brooks Koepka (Odds 11 / 2,48)
Brooks Koepka vandt Dunlop Phoenix Tournament i Japan for halvanden uge siden, hvor han var forsvarende mester. Før det blev han nr. 2 i WGC – HSBC Champions og nr. 6 i Tour Championship. Det trækker dog ned, at han kun blev nr. 13 i Hero World Challenge sidste år og nr. 7 for to år siden.

Kevin Kisner (Odds 32/ 4,6)
Kevin Kisner har endnu ikke etableret sig blandt de helt store navne, og verdensranglistens nr. 25 har “kun” vundet to gange på PGA Tour med sejre i RSM Classic 2015 og Dean & DeLuca Invitational 2017. Efter en 3. plads i sæsonfinalen Tour Championship holdt han en pause indtil han blev nr. 4 i The RSM Classic for halvanden uge siden. Blev nr. 7 i US PGA Championship, så han har tidligere klaret sig meget godt blandt verdens absolut bedste.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

UBS Hong Kong Open
  • Haotong Li (Odds 40 / 8,8) – Nr. 36
  • Matthew Fitzpatrick (Odds 13 / 3,7) – Nr. 12
  • Rafa Cabrera Bello (Odds 20 / 4,8) – Nr. 2 = 480 kr.

Med 6 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 600 kr. dvs. et underskud på 120 kr.

År til dato:

Indsats: 52.100 kr.
Gevinst: 58.497 kr.
Samlet: + 6.397 kr.


Vindere i 2017

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste:

Uge 5: Waste Management Phoenix Open
Hideki Matsuyama (Odds 11,5 / 3,35) = 1.485 kr.

Uge 7: Genesis Open
Dustin Johnson (Odds 9,6 / 3) = 1.260 kr.

Uge 8: The Honda Classic
Rickie Fowler (Odds 19 / 5,8) = 2.480 kr.

Uge 9: WGC – Mexico Championship
Dustin Johnson (Odds 8,2/ 2,76) = 1.096 kr.

Uge 9: Tshwane Open
Dean Burmester (Odds 16 / 4,5) = 2.050 kr.

Uge 13: Shell Houston Open
Russell Henley (Odds 40 / 8,4) = 4.840 kr.

Uge 17: Volvo China Open
Alexander Levy (Odds 24 / 7,4) = 3.140 kr.

Uge 18: GolfSixes
Danmark – Thorbjørn Olesen & Lucas Bjerregaard (Odds 11 / 3) = 1.400 kr.

Uge 19: Open de Portugal at Morgado Golf Resort
Matt Wallace (Odds 80 / 11,5) = 9.150 kr.

Uge 25: Travelers Championship
Jordan Spieth (Odds 11 / 3,55) = 1.455 kr.

Uge 29: The Open
Jordan Spieth (Odds 17 / 5,3) = 2.230 kr.

Uge 39: Presidents Cup
USA (Odds 1,3) = 130 kr.

Uge 42: Andalucia Valderrama Masters hosted by the Sergio Garcia Foundation
Sergio Garcia (Odds 7 / 2,26) = 926 kr.

Uge 44: Shriners Hospitals for Children Open
Patrick Cantlay (Odds 24 / 5,7) = 2.970 kr.

Uge 45: Nedbank Golf Challenge hosted by Gary Player
Branden Grace (Odds 18 / 4,5) = 2.250 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk