Som henholdsvis nr. 7 og 11 på Race to Dubai ranglisten er Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard kvalificeret til DP World Tour Championship Dubai, der er Europa Tourens sæsonfinale. Jon Rahm er forsvarende mester på Jumeirah Golf Estates. Fra top-30 fra Race to Dubai ranglisten er Justin Rose den eneste, som har meldt afbud.
På PGA Tour er Austin Cook forsvarende mester i The RSM Classic på Sea Island.
Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.
DP World Tour Championship, Dubai
Sergio Garcia (Vinder til odds 12)
Efter et ellers skuffende år ser Ryder Cup udtagelsen og den efterfølgende succesoplevelse ud til at have gjort godt for Sergio Garcia. Blev nr. 7 i Portugal Masters inden Ryder Cup og siden har han vundet Andalucia Valderrama Masters, mens han blev nr. 2 i sidste uges Nedbank Golf Challenge. Blev nr. 4 i sæsonfinalen sidste år.
Rory McIlroy (Vinder til odds 9)
Siden Europa Tourens sæsonfinale flyttede til Dubai har McIlroy vundet turneringen to gange, og han er sluttet i top-10 syv af de otte gange han har deltaget, da han blev nr. 11 i 2011. Deltog ikke sidste år, og selvom han har skuffet de seneste uger med en 21. plads i Nedbank Golf Challenge og en 54. plads i WGC – HSBC Champions, så tror jeg han igen spiller med om sejren.
Tyrrell Hatton (Vinder til odds 18)
En anden med gode minder fra banen er Tyrrell Hatton, som er blevet nr. 8, 2, 13 og 6 de fire år, hvor han har deltaget i sæsonfinalen. Det er ikke lang tid siden, han blev nr. 2 da Lucas Bjerregaard vandt Alfred Dunhill Links Championship, og siden er han blevet nr. 14 i The CJ Cup og nr. 22 i WGC – HSBC Champions.
Tommy Fleetwood (Vinder til odds 14)
Fleetwood vandt Race to Dubai ranglisten sidste år, og kan vinde igen med en sejr i sæsonfinalen, hvor han blev nr. 21 sidste år og nr. 9 i 2017. Sidste år gik han en 73’er i første runde og en 74’er i finalerunden, men både anden og tredje runde gik han i 65 slag. Har haft fem top-10 placeringer og en 11. plads i sine seneste seks turneringer.
The RSM Classic
J.J. Spaun (Vinder til odds 22)
Spillede også på PGA Tour i sidste sæson, hvor han blev nr. 62 på FedExCup ranglisten, men J.J. Spaun hører ikke til de mest kendte spillere. Har dog haft flere top-5 og top-10 placeringer heriblandt en 2. plads i RSM Classic sidste år. Har fået en fin start på den nye sæson med bl.a. en 10. plads i The CJ Cup, en 15. plads i Shriners Hospitals og senest en 3. plads i Mayakoba Golf Classic.
Jim Furyk (Vinder til odds 50)
48-årige Jim Furyk blev nr. 6 i sidste uges Mayakoba Golf Classic. Han har gode minder fra Sea Island, hvor han dog ikke har spillet så tit, men han blev nr. 6 i 2016 og nr. 3 i 2012. Den amerikanske Ryder Cup kaptajn har blot spillet tre turneringer siden august, hvor han blev nr. 4 i Wyndham Championship, mens han missede cuttet i Shriners Hospitals for to uger siden.
Kevin Kisner (Vinder til odds 33)
Kisner har ikke haft top-10 placeringer siden han blev nr. 2 i The Open, så på sin vis er verdensranglistens nr. 34 en outsider. Men han vandt turneringen i 2015 og blev nr. 4 i både 2014 og 2017, så han er svær at komme udenom.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.
Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
Nedbank Golf Challenge hosted by Gary Player
- Lucas Bjerregaard (Vinder til odds 22 og top-5 til odds 5) – Nr. 11
- Louis Oosthuizen (Vinder til odds 14) – Nr. 3
- Haotong Li (Vinder til odds 16) – Nr. 5
Mayakoba Golf Classic
- Rickie Fowler (Vinder til odds 8) – Nr. 16
- Emiliano Grillo (Vinder til odds 22) – Nr. 15
- Gary Woodland (Vinder til odds 18) – Nr. 41
- Sam Ryder (Top-10 til odds 6,5) – Nr. 54
Med 8 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 800 kr. dvs. et underskud på 800 kr.
År til dato:
Indsats: 30.100 kr.
Gevinst: 23.694 kr.
Samlet: – 6.406 kr.
Vindere i 2018
Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.
Uge 2: EurAsia Cup
Team Europe (Vinder til odds 1,26) = 126 kr.
Uge 8: The Honda Classic
Justin Thomas (Vinder til odds 12) = 1.200 kr.
Uge 9: Tshwane Open
George Coetzee (Vinder til odds 11,5) = 1.150 kr.
Uge 9: WGC – Mexico Championship
Phil Mickelson (Vinder til odds 38) = 3.800 kr.
Uge 15: Open de España
Jon Rahm (Vinder til odds 4,9) = 490 kr.
Uge 27: Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation
Russell Knox (Vinder til odds 26) = 2.600 kr.
Uge 30: RBC Canadian Open
Dustin Johnson (Vinder til odds 6) = 600 kr.
Uge 33: Wyndham Championship
Brandt Snedeker (Vinder til odds 25) = 2.500 kr.
Uge 36: Omega European Masters
Matthew Fitzpatrick (Vinder til odds 12) = 1.200 kr.
Uge 38: Portugal Masters
Tom Lewis (Top-10 til odds 6,5) = 650 kr.
NB: Vi havde ham kun til top-10 og ikke som vinder til odds 45.
Uge 38: Tour Championship
Tiger Woods (Vinder til odds 14) = 1.400 kr.
Uge 39: Ryder Cup
Team Europe (Vinder til odds 2,4) = 240 kr.
Uge 42: Andalucia Valderrama Masters hosted by the Sergio Garcia Foundation
Sergio Garcia (Vinder til odds 4,5) = 450 kr.
Uge 44: Turkish Airlines Open
Justin Rose (Vinder til odds 4,5) = 450 kr.
Uge 44: Shriners Hospitals for Children Open
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 14) = 1.400 kr.