BettingBetting Tips, uge 43 2020

Betting Tips, uge 43 2020

Med en præmiesum på 1 mio. € er Italian Open igen en mindre turnering, da det desværre ikke er en Rolex Series turnering i år. Bernd Wiesberger vandt sidste år og Thorbjørn Olesen i 2018. De er begge med, men feltet er langt fra så stærkt, som det har været tilfældet de seneste år. Der spilles for første gang på Chervò Golf Club nær Gardasøen.

På PGA Tour er ZOZO Championship flyttet fra Japan til Sherwood CC i Californien som følge af COVID-19. Tiger Woods vandt den første udgave i Japan sidste år, og har meget gode minder fra Sherwood, som var vært for hans World Challenge turnering fra år 2000 til 2013, hvor Tiger vandt fem gange og havde fem andenpladser!

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Italian Open

Adri Arnaus (Vinder til odds 25 og top-5 til 6,5)
Imponerede stort med tre andenpladser i sin Europa Tour rookie sæson sidste år, og fik en god start på året med en 3. plads i Omega Dubai Desert Classic. Spanske Adri Arnaus har endnu ikke haft top-10 placeringer efter COVID-19 pausen, men er tilbage i Italien, hvor han som amatør vandt to turneringer på Alps Tour i 2017.

Matt Wallace (Vinder til odds 10 og top-5 til 4,33)
Var meget tæt på at vinde Scottish Open, men blev nr. 2 efter Adrian Otaegui som åbnede med en 62’er og afsluttede med en 63’er. Wallace spillede godt nok til at vinde, og jagter sin femte Europa Tour sejr, og den første siden Made in Denmark 2018.


ZOZO Championship @ Sherwood

Patrick Reed (Vinder til odds 22 og top-5 til 5)
Efter en 13. plads i US Open deltog Patrick Reed i BMW PGA Championship på Wentworth for at forsvare sin føring på Race to Dubai ranglisten, og det gjorde han med en delt 3. plads.

Tyrrell Hatton (Vinder til odds 20 og top-5 til 5)
Tyrrell Hatton har fået sit gennembrud i USA i år, da han vandt Arnold Palmer Invitational i marts. Han fortsatte efter COVID-19 pausen med en 3. og en 4. plads, og har senest vundet BMW PGA Championship på Europa Touren efterfulgt af en 3. plads i sidste uges CJ Cup på PGA Tour.

Takumi Kanaya (Top-20 til 7)
22-årige Takumi Kanaya var nr. 1 på amatørernes verdensrangliste indtil han for nyligt blev professionel. Debuterede som professionel på Japan Golf Tour i sidste uge med en 7. plads, og er bl.a. tidligere blevet nr. 3 i Emirates Australian Open sidste år, hvor han også vandt en turnering på Japan Golf Tour. Missede cuttet i US Open, men vi tager ham som outsider til en top-20 placering.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Scottish Championship presented by AXA
  • Lee Westwood (Vinder til odds 14 og top-5 til 3) – Nr. 14
  • Eddie Pepperell (Vinder til odds 16 og top-5 til 4,5) – Nr. 16
The CJ Cup @ Shadow Creek
  • Matthew Wolff (Vinder til odds 20 og top-5 til 5,5) – Nr. 73

Med 6 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 600 kr. dvs. et underskud på 600 kr.

År til dato:

Indsats: 23.300 kr.
Gevinst: 37.279 kr.
Samlet: + 13.979 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Uge 6: ISPS Handa VIC Open
Min Woo Lee (Top-5 til odds 5,5)
NB: Vi havde ham kun til top-5 og ikke som vinder til odds 21!

Uge 9: Oman Open
Sami Välimäki (Vinder til odds 250 og top-5 til odds 22) = 27.200 kr.

Uge 27: Rocket Mortage Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 6) = 600 kr.

Uge 36: Tour Championship
Dustin Johnson (Vinder til odds 2,88) = 288 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk