Der er to Europa Tour turneringer i denne uge med Alfred Dunhill Links Championship i Skotland og Fiji International på Fiji.
Der er et meget stærkt felt i Skotland, mens der er et par store navne såsom Brandt Snedeker, der glimter på Fiji.
Nedenfor ses ugens bud på en vinder. Ud for spilleren ses først vinderodds, og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5 i Alfred Dunhill Links Championship, mens der kun er vinderodds for Fiji International.
Alfred Dunhill Links Championship
Alex Noren (Odds 24 / 6,4)
Har haft et godt år med sejre i Scottish Open og Omega European Open for få uger siden nogle uger efter han tabte finalen i Paul Lawrie Match Play. Blev nr. 3 i Alfred Dunhill Links 2012. Har ikke deltaget de seneste to år, men gør det godt på linksbaner.
Bernd Wiesberger (Odds 20 / 5,5)
Blev senest nr. 5 i Porsche European Open og før det nr. 2 i KLM Open. Har top-15 placeringer i turneringen de seneste tre år med en 4. plads sidste år som det hidtil bedste resultat.
Tommy Fleetwood (Odds 34 / 8,8)
Lidt en outsider, men Tommy Fleetwood er blevet nr. 13, 7 og 10 i sine seneste tre turneringer, så formen er udmærket. Det særligt interessante er, at han er sluttet i top-5 tre af de fem gange han har deltaget i Alfred Dunhill Links. Han blev nr. 5 i 2011 og 2013, mens han blev nr. 2 i 2014.
Fiji International
Brandt Snedeker (Odds 4,5)
Brugte megen energi under Ryder Cup i sidste uge, men han er feltets klart bedste spiller. Bør derfor spille med om sejren på søndag.
Vijay Singh (Odds 15)
Det er sjældent, at Vijay Singh spiller turneringer hjemme på Fiji. Blev nr. 3 i turneringen sidste år. Har haft et svingende år, men der har været højdepunkter med en 2. plads og en 6. plads på PGA Tour.
Dylan Fritelli (Odds 25)
Blev senest nr. 9 i den store Challenge Tour turnering i Kazakhstan. Vandt Rolex Trophy på Challenge Touren, så som pt. nr. 6 på ranglisten er han sikker på et Europa Tour kort for næste sæson.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat. Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
Ryder Cup
- Vinder: USA (Odds 1,61) – Ja = kr. 161
- Vinderscore: USA 15½ – 12½ (Odds 11) – Nej
- Bedste europæer: Justin Rose (Odds 6) – Nej
- Bedste amerikaner: Patrick Reed (Odds 7) – Ja = kr. 700
- Bedste rookie: Danny Willett (Odds 5) – Nej
- Hole-in-one: Ja (Odds 5,5) – Nej
Med 6 væddemål på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 600 dvs. et overskud på kr. 261.
År til dato:
Indsats: kr. 42.800
Gevinst: kr. 56.693
Samlet: + kr. 13.893